Annonce

Tyv genkendt i forbryderalbum
politi-motorcykel_190911_BP.jpg
En 28-årig mand fra Rødovre skal 60 dage i fængsel for forsøg på tyveri fra en villa, oplyser Københavns Vestegns Politi. Foto: Arkiv
politi Et fejlslagent indbrudsforsøg sender Rødovreborger 60 dage i spjældet.

Retten i Glostrup afgjorde i sidste uge, at en 28-årig Rødovreborger skal 60 dage bag tremmer for et mislykket indbrudsforsøg.
Indbrudsforsøget fandt sted tilbage i februar måned i en villa på Gunnekær. Her havde den 28-årige tyv listet sig ind af en ulåst dør, men han blev opdaget af husets ejer, som smed ham ud samme vej. Indbrudstyven tog herefter flugten, men en vidnebeskrivelse har nu været med til at fælde dom over manden.

Forbryderalbum
Vidnet gav politiet en detaljeret beskrivelse af gerningsmanden og ud for beskrivelsen lykkedes det politiet at finde frem til mulige gerningsmænd i et nationalt fotoregister. Herefter var det så op til vidnet, om han kunne genkende gerningsmanden i et forbryderalbum.
“Politiet havde fundet 147 personer som passede på beskrivelsen og vidnet udpegede indbrudstyven med 100 procents sikkerhed. Vidnet var også til stede i retslokalet, hvor han i igen udpegede gerningsmanden,” fortæller anklager hos Købehavns Vestegns Politi, Michael Winther.
Indbrudstyven har hele tiden nægtet sig skyldig, men retten i Glostrup kendte ikke desto mindre manden skyldig. Den 28-årige mand fra Rødovre skal 60 dages fængsel.

Annonce
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top