Annonce


Rødovres ældre skal på datastue
aeldre-pc-kursus-AOF1_02110.jpg
Rødovre skruer op for digitaliseringsbølgen, når de på fredag åbner to nye datastuer for ældre. Foto: Arkiv
pc Rødovre skruer op for digitaliseringsbølgen, når de på fredag åbner to nye datastuer for ældre.

Pas, kørekort, læge og adresseændring. Mere og mere kontakt med det offentlige foregår i dag via Internettet. Men det er langtfra alle, der er klædt godt nok på til den digitale verden. På fredag får ældre i byen derfor deres egne undervisningssteder, hvor den digitale verden kan udforskes.
“Regeringen har en ambition om at øge digitaliseringen i samfundet og på sigt gøre al kommunikation med det offentlige digital. Der er mange ældre, der gerne vil og kan bruge en computer. Men der er også en del, der har brug for en hjælpende hånd, fordi computer og internet er en helt ny verden. Man skal også huske på, at det ikke er alle ældre, der har råd til at gå ud og investere i deres egen computer. Derfor er det et vigtigt skridt, vi tager nu, hvor alle får muligheden for at prøve kræfter med det”, siger Britt Jensen (A), der er formand for Social- og Sundhedsudvalget.
Rødovre Kommune har afsat en halv million kroner kr. til at etablere datastuerne. Etableringen af datastuerne sker i et samarbejde mellem Rødovre Kommune, lokale frivillige og Ældremobiliseringen. 
“Jeg er meget glad og stolt over, at min egen kommune nu opruster ved at give mulighed for, at der kan etableres en række datastuer, så de ældre ikke bliver ladt i stikken i det digitale samfund”, siger Ældremobiliseringens ordførende formand, Jørgen Fischer.

For tidligt
Formand for SeniorRådet  håber, at kurserne kan være med til at gøre det nemmere for de ældre at bruge Internettet.
“Jeg tror der er lige så mange yngre borgere som ældre borgere, der har svært ved at finde rundt i den digitale verden, men hvor unge mennesker måske har nemmere ved at lære de nye ting, er det vigtigt, at der for den ældre generation er hjælp at hente på deres eget niveau,” siger Ruth Mørk, der godt kan frygte, at hele digitaliseringskravet er kommet en generation for tidligt.

Annonce

1 kommentar om “Rødovres ældre skal på datastue”

  1. Jette R. Jensen siger:

    Gunnekær den første der var der til kl.11 den 7. september den 1. der blev optaget på listen til kurset den 1. der kom til 1. møde med mine venner især en som var nr 2 på listen som jeg skulle gå sammen med og fortalte mig datoen og jeg mødte op, men måtte gå igen med et dumt smil du er 70 år JETTE ikke en fejl på deres side men på min sådan blev jeg reprensenteret hilsen JETTE

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top