Annonce


Overrasket og rørt over pris
MoviaStagisPriser17.jpg
Spændingen var på sit højeste, da Årets chauffør skulle kåres søndag den 2. september. I alt var syv chauffører nomineret til prisen, men kun én af dem kunne løbe med titlen. Vinderen blev Sulejman Baftijari, der har kørt bus siden 1997. Og prisen betyder noget særligt for ham, da det er hans egne passagerer, der har nomineret og kåret ham som vinder. Foto: Presse
årets chauffør Den lokale buschauffør Sulejman Baftijari løb med det meste af opmærksomheden, da han i weekenden blev kåret til 'Årets chauffør 2012'.

“Jeg havde sommerfugle i maven, da jeg kom herind. Jeg havde slet ikke regnet med at få prisen, så jeg var meget overrasket. Det har en stor betydning for mig, siger en rørt Sulejman Baftijari.
I søndags kunne den lokale buschauffør lade sig hylde på Christiansborg Slotsplads foran venner, familie, kollegaer og passager, som ‘Årets chauffør 2012’.
Det er netop opmærksomheden på passagererne, der gør, at Sulejman vinder den flotte pris.
Han har et særligt blik for den enkeltes passagers behov, hvilket man kan se på de indsendte SMS’er fra passagerer, der har nomineret ham til prisen:
“Til Sulejman på linje 22. Jeg stod i et kryds med en barnevogn. Jeg vinkede til chaufføren, og han ventede på mig, indtil jeg kunne komme over vejen.
Sådan skriver en passager om Sulejman, der altid er tålmodig, venlig og smilende. Men det vigtigste for ham er, at der er en god service i bussen.
“Jeg prøver altid at give en ekstra service. Verden er så stressende i dag, så jeg vil gerne give en hånd til folk, der for eksempel går dårligt, forklarer Sulejman.

Skal på studietur
Udover titlen som ‘Årets chauffør 2012’ kan Sulejman godt begynde begynde at finde sit pas og sin kuffert frem. Med til prisen som Årets chauffør følger også en studietur til Berlin og Polen. Her kan Sulejman tage hen, og opleve andre buskulturer, og måske hente inspiration med hjem til sin egen bus.
“Jeg tror det er vigtigt at se, hvad andre gør, og så lære noget af det. Jeg har været i Berlin før, og det er et skøn sted. Men jeg har aldrig været i Polen, så det glæder jeg mig til, siger Sulejman.

Annonce

Fest med Søs Fenger
Festen blev styret af en veloplagt Huxi Bach, der lavede sjov med både chauffører og publikum. I alt var syv chauffører nomineret, og alle gik derfra med hver deres pris, som lige netop beskrev deres gode karakterer som buschauffør. Efter prisoverrækkelserne kunne de stolte chauffører træde ud af rampelyset for i stedet af give plads til Søs Fenger og vinderne af MGP 2012, Energy, som kom og spillede koncert. Mange af de fremmødte børn havde selv lavet små busser hjemmefra, som blev udstillet på dagen. Også her var der fine priser til mange af børnene, og én heldig vinder kunne gå derfra med præmien: en bus for en dag, så hele skoleklassen kan tage på tur.

 

FAKTA:

Kåringen er en del af projektet Chauffør med karaktér, der sætter fokus på chauførernes job. Busselskabet Movia, og busoperatørerne på Sjælland og Lolland-Falster og chaufførernes fagforening 3F står bag projektet. Sammen forsøger de at skabe gode rejseoplevelser og stolthed blandt chauffører.

2 kommentarer om “Overrasket og rørt over pris”

  1. Dorthe siger:

    Han er såååå lækker !!

  2. Tove siger:

    Ku ham så meget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top