Annonce


Ministerbesøg i børnehøjde
boernehuset_minister-3.jpg
Den dagligede leder af Rødovre Børnehus, Christina Frandsen (tv.), viser Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (th) rundt. Foto: Red.
børnehus Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (A) roste kommunalt tilbud for udsatte børn, da hun tidligere på måneden besøgte byen.

Et specialtilbud for udsatte børn, hvis forældre har svært ved at give dem den fornødne støtte i hverdagen, har vist sig at være en gedigen succes. Rødovre Børnehus i Carlsro er et alternativ til anbringelse uden for hjemmet og tidligere på måneden besøgte social- og integrationsminister Karen Hækkerup det hvide hus i Carlsro, for at se nærmere på forholdene og høre pædagogernes erfaringer.
“Rødovre Børnehus er et godt alternativ til at anbringe børn. Nogle forældre magter ikke at give deres børn den støtte og omsorg som de har brug for, men i stedet for straks at fjerne børnene fra deres forældre, hjælper Rødovre Børnehus med at løfte opgaven. På den måde kan børnene bo hos deres forældre og samtidig få hjælp til at læse deres lektier og smurt en madpakke.” siger hun.

Hemmeligt præg
Rødovre Børnehus har plads til otte børn i alderen seks til 12 år, som alle betegnes som anbringelsestruede. Rødovre Børnehus fungerer som et andet hjem for disse børn og i huset har børnene således mulighed for at hygge sig, læse lektier, spise aftensmad og sågar tage et bad. Formålet med børnehuset er at støtte børnene i dagtimerne, inden de hver aften tager hjem og overnatter hos dem selv.
“Det er vigtigt, at børnehuset ikke har et institutionspræg. Huset skal mere fungere som et andet hjem for børnene, hvor vi kan støtte dem, inden de skal hjem til mor eller far,” fortæller leder af børnehuset, Christina Frandsen.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top