Annonce


Kort om sport
Kort om sport Vi har samlet korte nyheder fra taekwondo, floorball og fodbold fra den forgangne uges sport i Rødovre.

Taekwondo. På lørdag den 29. september bliver der afholdt Rødovre Cup i Rødovrehallen, og den arrangeres af Rødovre Taekwondo. Der er fri entré og alle er velkomne til at kigge forbi fra kl. 9 til ca. kl. 17. Stævnet vil blandt andet være med deltagelse af nogle af de lokale børnekæmpere, der er nogen af landets bedste.

Floorball. Rødovre FCs herrer fulgte flot op på premieresejren mod Vanløse Floorball ved at vinde 8-4 i søndags på udebane mod Helsingør FT. Onsdag kl. 20.30 spiller holdet hjemme mod Vallensbæk Floorball.

Annonce

Fodbold. Den tidligere Avarta-dreng Kevin Andreasen, der til daglig spiller for Brøndbys U17-hold, har i weekenden deltaget i landsholdets U17-samling. Samlingen er optakt til denne uges tre EM-kvalifikationskampe mod Montenegro, Rusland og Tjekkiet. De to bedste fra puljen går videre til anden kvalifikationsrunde, der bliver kaldt Eliteround.

Fodbold. B77 vandt weekendens kamp med 2-1 på udebane mod Sengeløse GI i serie 2, og holdet ligger på tredjesidste pladsen. I den kommende weekend møder holdet hjemme BK Avarta.

Fodbold. BKS hentede en smal 5-4-sejr i søndags på udebane mod Avedøre All Stars i serie 5. Holdet ligger lige under midten i tabellen og møder i næste weekend hjemme Vallensbæk IF.

Fodbold. BK Rødovre tabte lørdagens kamp på hjemmebane med 1-2 til Nørrebro United i serie 1. Holdet er placeret som nummer fem og skal i weekenden møde topholdet HB på udebane. BK Rødovres damer vandt deres weekend-kamp med 3-0 på udebane mod BK Fremad Valby. Holdet ligger nummer fire i Københavnsserien og møder i weekenden GVI på hjemmebane.

Fodbold. Orient GI tabte i lørdags på udebane med 1-0 til BK Avarta i serie 2. Holdet er placeret i midten af tabellen og skal i weekenden møde Hundige BK på hjemmebane.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top