Annonce

EU kommer under luppen
morten-messerschmidt02_1111.jpg
EU-parlamentarikerne Morten Messerschmidt (billedet), Jens Rohde og Bendt Bendtsen besøger Rødovregaard i morgen til en debat om EU. Foto: Arkiv
paneldebat Den politiske højrefløj i Rødovre har samlet tre af Danmarks EU-parlamentarikere til en knivskarp debat om alt, hvad der rør sig under EU-stjernerne. Debatten finder sted i morgen på Rødovregaard.

Laver de folkevalgte EU-politikere egentlig noget i Bruxelles, og har deres beslutninger overhovedet noget at gøre med livet i Danmark og i lille Rødovre? Spørgsmål som disse burde det være muligt at få svar på, når den politi- ske højrefløj i morgen inviterer alle borgere til paneldebat med tre højtprofilerede EU-politikere i Loen på Rødovregaard.
Det er De Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre der står bag arrangementet.
EU-parlamentarikerne Jens Rohde (V), Morten Messerschmidt (O) og Bendt Bendtsen (C) sidder i skudlinjen og svarer på højaktuelle politiske emner fra EU. Der er også mulighed for at få en snak om lokalpolitik, regionspolitik eller landspolitik.
“Det er sjældent at nogen kan samle tre så store EU-politikere på samme scene, og det bliver et brag af et arrangement. Det er tre politikere der er rutinerede i paneldebatter, og som brænder for deres arbejde. Vi kan vist kun være glade for, at der er højt til loftet i Loen,” siger formand for Dansk Folkeparti I Rødovre, Per Erlandsen Brun.
Ueninghed. Selvom de tre politikere har blåt politisk blod i årene, er de langt fra enige om de politiske spilleregler i EU.
Formanden for De Konservative I Rødovre,          Troels Kastoft-Christensen, forventer derfor en god og livlig debat.
“Vi har store forventninger til EU-politikerne, og det kommer ikke til at gå stille for sig. EU er jo et politisk meget varmt emne i øjeblikket, hvor vi i de tre partier bestemt ikke er politisk enige. Morten Messerschmidt repræsenterer jo den del af vælgerne der er kritiske over for udviklingen i EU og Bendt Bendtsen og Jens Rohde er pro EU, men har forskellige ideologiske tilgange til EU. På den baggrund er der lagt op til en festlig aften,” siger han.
Det politiske arrangement finder sted torsdag den 27. september kl. 19.99 til 21.00 i Loen på Rødovregaard. Der er gratis adgang.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top