Annonce

Sommer-tricktyv på spil igen
postkort-saelger_280812_BP.jpg
For tredje år i træk forsøger en plattenslager at slå plat på folks villighed til at støtte lokale skolebørn. Foto: Brian Poulsen
pas på Igen i år forsøger smalhovedet tricktyv at udgive sig for at være lærervikar, der samler penge ind til elevernes lejrtur. Men pengene går i hans egen lomme.

Det er næsten så sikkert som det dårlige sommervejr. Hvert år forsøger en skruppelløs tricktyv at udgive sig for at være en velmenende lærervikar, der bruger sin fritid på at samle penge ind til elevernes lejrtur.
Desværre for eleverne og for de borgere, der tror på ham, er han lige så lidt lærer, som han har tænkt sig at give pengene videre.
Det er nu tredje år i træk, at Lokal Nyt får henvendelser fra borgere, der er blevet snydt af den ‘falske lærer’, men heldigvis, er der borgere, der kan huske avisens advarsler fra sidste år.
“Han sagde, at han kom fra Tinderhøj Skole, og at han samlede ind til sin klasses lejrtur. Men jeg kunne huske, at der sidste år var en der havde snydt en masse ældre borgere, så jeg spurgte ham om flere ting, hvortil han så sagde, at der også havde stået om turen i lokalavisen, og det vidste jeg ikke passede, for den tyrer jeg igennem hver eneste uge,” siger Birthe Kaas Frederiksen. Hun bad derfor manden om at gå, og ringede i stedet til politiet.
“Men så skulle man igennem alt muligt tryk-selv-system, og de nåede aldrig at komme ud, selvom han var så fræk, at han blev i området i lang tid,” understreger Birthe Kaas Frederiksen, der håber, at andre borgere nu er opmærksomme på, at der er en tilbagevendende tricktyv på spil.
“Han har vel været i midten af 40’erne, havde hvide bukser og sort jakke på. Han have et smalt ansigt, og var meget bleg,” advarer Birthe.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top