Annonce


Skal selv indhente underskud
vestbad_05_260712_BP1.jpg
Vestbad skal selv indhente sidste års underskud på 382.000 kr. Nye tal for halvårsregnskabet for 2012 viser, at Vestbad allerede har reduceret beløbet med 80.000 kr. Foto: Brian Poulsen
vestbad Sidste års underskud i Vestbad på 382.000 kr. var mindre end forventet. De røde tal er overført til Vestbads fremtidige budget og planen er, at Vestbad selv skal indhente underskuddet med tiden. Oppositionen er ikke imponeret.

Mens mindre virksomheder ville rive sig i håret over et underskud på 382.000 kr., er der nærmest glæde at spore hos Rødovre Kommune. Vestbads underskud er nemlig mindre end forventet.
   Underskuddet i 2011 på 382.000 kr. er blevet overført til Vestbads fremtidige budget, så de med tiden selv skal indhente underskuddet. Halvårsregnskabet for 2012 viser, at Vestbad allerede har reduceret underskuddet med 80.000 kr. Det er sket ved, at Vestbad har optimeret driften – man har bl.a. fået gennemført den planlagte tilpasning af udgifterne til personale, som er blevet reduceret med 800.000 kr.
“Vestbads økonomi er igen på rette spor”, forklarede næstformanden for Kultur- og Fritidsudvalget Lene Due (A) i sidste uges avis.

Ikke godt nok
Oppositionspartierne er dog langt fra enige i, at økonomien i Vestbad er på rette spor.
“Jeg er bestemt ikke imponeret. På trods af et ekstraordinært tilskud på tre mio. kr., kommer Vestbadet stadig ud med et underskud. Det er et godt spørgsmål, hvor længe det kan blive ved. Foreløbig venter vi jo stadig på en plan for Vestbadets fremtidige virke,” siger  Kim Drejer Nielsen (K).

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top