Annonce


Nyt projekt skal være frirum for unge
16-unge-om-ungdomscentre_16.jpg
Rødovre Frivilligcenter starter samtalegrupper op for unge med problemer. Foto: Arkiv
hjælp til unge Flere henvendelser får nu Rødovre Frivilligcenter til at oprette samtalegrupper for unge med problemer. “Det nye projekt skal være et frirum for unge, hvor de kan få snakket ud om deres problemer med andre unge,” fortæller selvhjælpskoordinator Trine Zangenberg.

I Rødovre Frivilligcenter kan børn og unge i 12-18 års alderen fremover få luftet deres frustrationer, og snakket ud om deres problemer med andre unge i samme situationen.
Projektet ‘Don´t be sorry’ henvender sig til alle unge der kæmper med større eller mindre problemer i hverdagen og selvhjælpskoordinator Trine Zangenberg er sikker på, at projektet bliver en succes.
“I samtalegrupperne møder de unge andre unge der kender til problemer som lavt selvværd eller ensomhed, og meget mere. Det gode ved være en del af fællesskabet i gruppen er, at man kan dele sine inderste tanker og følelser, med andre der har det på samme måde. Det kan for mange unge være svært at tale med veninder, venner og forældre om det der er svært. I samtalegruppen møder de unge et frirum, hvor alt kan siges, og det bliver behandlet med fortrolighed. Det er gratis og anonymt at deltage og alle oplysninger behandles fortroligt,” fortæller hun.

Den svære skilsmisse
Forældrenes skilsmisse er ét af de emner, som kunne danne grobund for en samtalegruppe. Grupperne vil bestå af seks-otte børn, samt to frivillige voksne som vil deltage hver gang, og sørger for at det er rart og hyggeligt at være i gruppen. 
“Der vil være to frivillige voksne, men det hele foregår på børnenes præmisser. Man kan tale frit, uden at der er nogle løftede pegefingre,” pointerer Trine Zangenberg.
Er du mellem 12-18 år, og vil vide mere om samtalegrupperne, er du eller dine forældre velkommen til at ringe på telefonnummer 50599444 eller    komme ned i Rødovre  Frivilligcenter, Slotsherrens Vænge 2A.

Annonce
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top