Annonce


Meningsløs jobtræning er skudt over mål
billedskole-heerup2_161008_.jpg
Rødovre Kommune bruger også det kritiserede private jobfirma HKI, som er blevet beskyldt for at lave meningsløs jobtræning af arbejdsledige. Men i Rødovres tilfælde er kritikken skudt over mål, mener udvalgsformand. Foto: Arkiv
aktivering Rødovre Kommune bruger kritiseret privat jobfirma, der er kendt for at sætte kursisterne til at lave collager. Udvalgsformand mener, at kritikken er skudt over mål, og afviser, at kommunen bruger meningsløs jobtræning.

Får man hurtigere et arbejde, hvis man kan finde ud af at lave collager? Det skulle man umiddelbart tro, at de ansatte i Rødovre Kommune mener. Kommunen samarbejder nemlig med det private jobfirma, Hans Knudsen Instituttet. Et firma, der i sommerudgaven af Magisterbladet blev hængt ud for meningsløs arbejdsprøvning af ledige borgere.
Blandt andet skal de ledige laver collageproduktion som en del af deres jobtræning. Noget som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i folketingssalen har kaldt for meningsløst.
Men den kritik er skudt over mål i Rødovres tilfælde.
“Vi benytter Hans Knudsens Instituttet til kursusforløb for unge mellem 18 og 24 med svære diagnoser som ADHD med videre, men jeg har svært ved at forestille mig, at det er denne målgruppe magisterforeningen gør sig til talsmænd for,” siger formand for Beskæftigelsesudvalget i Rødvovre, Annie Arnoldsen Pedersen.
“I så fald synes jeg, det er skudt over mål, idet der jo her er tale om kursusforløb målrettet unge med store adfærds- og sociale problemer. Målet er, at kurserne hjælper de unge med mestringsstrategier, som så afprøves og øves i virksomhedspraktikker,” understreger hun.

1 kommentar om “Meningsløs jobtræning er skudt over mål”

  1. Pernille Hansen siger:

    Spaghetti-tårne, pipfugle og nu skal ledige også lave collager.
    Hvornår begynder politikerne at tænke sig om, før de smider vores skattekroner ud af vinduerne?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top