Annonce


“Jeg er ikke bange for at dø”
martin-aagesen_05_260712_BP.jpg
Martin Aaagesen rejser på tirsdag seks måneder til Afghanistan. Foto: Brian Poulsen
PÅ VEJ I KRIG På tirsdag skifter 25-årige Martin Aagesen, Tårnvej ud med Helmand provinsen. Som en del af hold 14 skal han de næste seks måneder være en del af de danske tropper i Afghanistan. Vejsidebomber og talibanere bliver hverdag i bagende sol, men Martin frygter ikke det militære eventyr. "Jeg er ikke bange for at dø, men jeg er bange for ikke at se min familie igen," siger han.

Rådhuspladsen ligger badet i sol. Der er ikke en sky på himlen og temperaturen nærmer sig med hastige skridt de 30 grader. Det er årets varmeste dag. Avisens fotograf forsøger at finde skygge under et træ, mens svedperler pibler frem på hans pande. 25-årige Martin Aagesen bliver stående i solen og kigger nærmest opgivende op mod den gule kugle. Han ved, at de danske varmegrader vil føles som en kold efterårsdag i Afghanistan.
“Jeg kan ligeså godt vende mig til det, for jeg skal ned til bagende sol i seks måneder,” siger han, inden fotografen stiller skarpt på ham og knipser de første billeder.
Som en del af hold 14, skal Martin de næste seks måneder repræsentere de danske farver i Afghani-stan. En opgave som han selv betragter som lidt af en drengedrøm.
“Det er lidt af en dren-gedrøm. Det er noget jeg altid har haft lyst til at prøve. Jeg har altid interesseret mig for militæret, så derfor ville jeg gerne prøve,” siger han og fortsætter:
“Jeg glæder mig til at repræsentere det danske flag, og se hvordan befolkningen klarer sig og hvordan kulturen er. Afghanerne lever en helt anden hverdag end den vi kender fra Danmark, og jeg ser meget frem til de næste seks måneder. Jeg tror det vil blive en kæmpe oplevelse og en stor udfordring der venter,” forklarer han.

Det gør en forskel
Debatten om Afghanistan-krigen har flere gange raset i de nationale medier. Spørgsmål omkring, hvorvidt krigen i Afghanistan er prisen værd, er blevet stillet et utal af gange. Martin er dog ikke i tvivl om, at hans indsats gør en forskel for lokalbefolkning i området og for Afghanistan som land.
“Jeg synes tit der bliver tegnet et dårligt billede at indsatsen i Afghanistan. Der bliver ofte kun stillet spørgsmålstegn ved den danske deltagelse og det synes jeg er ærgerligt. Vi skal være med til at uddanne det afghanske politi og på den måde hjælper vi jo befolkningen. Jeg har talt med flere soldater der tidligere har været udsendt og de fortæller alle, at den danske indsats hjælper. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at krigen er prisen værd,” fortæller han.

Annonce

10 måneders træning
Forud for næste uges udsending har Martin været igennem et intensivt træningsforløb på 10 måneders på Bornholm. Mange tænkelige scenarier, som muligvis kunne opstår, er afprøvet og samtidig har han taget det store kørekort. En ikke helt uvæsentlig detalje i forhold til hans opgaver i Afghani-stan.
Martin er chauffør eller kører på en Eagle 4, som er en større pansret mandskabsvogn. I Afghanistan skal han køre det der hedder ‘sikringseskorte’, som går ud på at vi passer på personer, når der skal kører personer mellem de forskellige baser. Det kan både være royale, VIP-folk og militær politiet.
En opgave som han ser frem til.
“Jeg har trænet i snart 10 måneder og nu vil jeg bare gerne af sted. Jeg føler mig meget klar til den opgave jeg skal ned og udføre, selvom jeg på den anden side ikke tror, at man kan blive helt klar til sådan en opgave jeg skal ned til,” fortæller Martin.

Skal være far
De kommende seks måneders strabadser i Afghanistan fylder unægtelig meget i Martins tankegang. Men når han på tirsdag sætter sig ind i et Hercules fly med retning mod Helmand provinsen, så vil tankerne også kræse om dem han efterlader tilbage i Danmark. I lejligheden på Tårnvej efterlader han nemlig sin gravide kone.
“Min kone er sat til den 6. januar og det er endnu en drøm der går i opfyldelse for mig. Det er ikke sikkert at jeg kan komme hjem til fødslen og det er jeg selvfølgelig ked af. Min kone er helt indforstået med det og selvom det ærgrer os begge, så ved vi, at det ikke er noget vi kan gøre ved. Jeg skal forhåbentlig også have et barn eller to mere i fremtiden, og der må jeg så forsøge at være hjemme,” fortæller Martin, inden han griner. Et grin der dog hurtigt forstummer og afløses af en alvorlig mine.
Martin er godt klar over, hvad hans udsendelse kan have af konsekvenser for ham selv og hans familie. I alt har 42 danske soldater mistet livet i Afghanistan siden 2002, og over 200 er blevet sårede.
Iskolde kendsgerninger, der dog ikke får Martin til at frygte for sit liv.
“Vi skal alle sammen dø på et tidspunkt. Nogle dør for tidligt, men det er ikke noget jeg frygter eller går og tænker over,” lyder det sørgmodig fra Martin og med god grund.

Har selv mistet
Selvom Martin ikke frygter for sit i Afghanistan, så ved han godt hvad han udsætter sin familie for, når han rejser. For to år siden mistede Martin pludseligt sin far og derfor har det været vigtigt for ham, at få familiens accept for hans deltagelse i krigen.
“Jeg har fået min families accept på, at det er i orden at jeg tager af sted og det beroliger mig meget. Jeg ved, at de også er bange for at miste mig, men jeg ved at de støtter mig og det betyder meget,” fortæller Martin.
Brøndby til tops
Seks måneders udsending er lang tid, men heldigvis er der rig mulighed for at være i kontakt med venner og familie.
“Vi har computere til rådighed, så vi både kan læse nyheder hjemme fra Danmark og være i kontakt med vores koner, venner og kærester via bl.a. Facebook og Skype,” siger Martin, inden han fortæller, at han også vil holde et vågent øje med, hvordan det går Vestegnsklubben Brøndby IF i Superligaen.
“Jeg håber, at de er kravlet et godt stykke op i tabellen til når jeg kommer hjem,”  fortæller Martin, der også har et håb til de lokale ishockeyhelte.
“Jeg vil gerne ned og se en slutspilskamp med Rødovre Mighty Bulls, når jeg kommer hjem, så de må også gerne klare sig godt,” siger han.
På spørgsmålet om hvorvidt han kommer til at savne leverpostej og remoulade, glæder Martin sig ligefrem til de anderledes kulinariske udfordringer der venter i Camp Bastian.
“Jeg kommer nok til at savne en god gammeldags leverpostejmad med rødbeder, men vi kommer til at høre under britisk kommando og deres mad er bestemt ikke dårlig. Har jeg hørt,” griner Martin.

2 kommentarer om ““Jeg er ikke bange for at dø””

  1. onehand siger:

    Idiot

  2. Bent K. Klausen siger:

    “Jeg glæder mig til at repræsentere det danske flag, og se hvordan befolkningen klarer sig og hvordan kulturen er. Afghanerne lever en helt anden hverdag end den vi kender fra Danmark, og jeg ser meget frem til de næste seks måneder. Jeg tror det vil blive en kæmpe oplevelse og en stor udfordring der venter.”

    – Vågn op din klaphat. Få dig et rigtigt liv!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top