Flot medaljehøst for CK Fix
BU-DM-bane-2012-dag-3-243.jpg
Tobias Lund Andersen blev officiel Danmarksmester og samlet vinder i U11-klassen. Foto: Privat
Cykling Der blev i den forgangne weekend afholdt DM på bane for børn og ungdom i Ballerup Super Arena, og Rødovre-klubben CK Fix hentede flere medaljer.

I bedste OL-stil blev der i weekenden kæmpet om medaljer ved DM i bane. Og der var flotte præstationer af cykelrytterne fra CK Fix for både U11, U13, U15 og U17.

Tobias Lund Andersen var den helt store vinder, da han blev officiel Danmarksmester og samlet vinder i U11-klassen. Han hev hæderen hjem efter at have vundet tre ud af fire discipliner, mens det blev til en andenplads i sidste disciplin. Der blev kæmpet i sprint, 500 m på tid, 1000 m individuelt forfølgelsesløb samt pointløb.
Jonathan S. Petersen Larsen fik bronze i sprintdisciplinen, og Tobias og Mads Stokbro blev uofficielle danske mestre i holdforfølgelsesløb.

Annonce

I U13-klassen fik Thorolf Rønhede bronze i pointløb, og sammen med Benjamin Hertz opnåede de sølv i holdforfølgelsesløb. I U15-klassen fik Andreas Lund Andresen sølv i holdforfølgelsesløb og Eskild Rønhede fik bronze i samme disciplin. I parløb hjemtog Andreas Lund Andresen og Kristian Kaimer Eriksen bronze.

I U17-klassen fik Andreas Stokbro guld sammen med en rytter fra Ballerup, og Kristian Kaimer Eriksen fik bronze i holdforfølgelsesløb.

Alt i alt en fornem medaljehøst for CK Fix og en flot opfølgning på Lasse Norman Hansens OL-guld i samme sportsgren.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top