Annonce

Caroline har fået sin bamse tilbage
caroline_med_bamse.jpg
Caroline har fået sin bamse tilbage. Foto: Privat
bamseefterlysning Bamsen Anne dukkede op, men var desværre ødelagt af regn og rusk. Det betyder dog ikke så meget, for en venlig sjæl har købt en ny bamse til Caroline.

I starten af juli måned efterlyste vi 2-årige Carolines bamse her i avisen. Caroline kæmper en hård kamp mod kræft og bamsen har været ved hendes side under hele sygdomsforløbet. Bamsen var bl.a. med, da Caroline modtog strålebehandlinger i USA og kemobehandling på Rigshospitalet.
Bamsen blev desværre væk på en gåtur, men efter at efterlysningen blev bragt her i avisen, dukkede den op. Carolines mor Maria Woss blev kontaktet af et par, der mente at bamsen lå i deres have.
“Vi tog hen til dem og ganske rigtig, det var gode gamle Anna. Hun er dog så skadet af vejr og vind at vi må undlade at give den til Caroline,” fortæller Maria Woss.

Har fået en ny
Den rigtige bamse dukkede altså op, men for Caroline betyder det nok ikke så meget. Hun har nemlig fået en ny bamse.
“Samme aften som avisen var udkommet blev vi kontaktet af en sød medborger som spurgte om bamsen var dukket op. ‘Nej, desværre’. Jamen så ville hun rigtig gerne købe en ny til Caroline. Vi mødtes med den søde dame og Caroline blev lykkelig for den ‘nye’ Anna. Det var en fin gestus og betød alverden for os,” fortæller Maria Woss og tilføjer:
“Vi er dybt taknemme- lige for den søde dame der uden betænkning gav Caroline hendes tryghed tilbage,” siger hun.

Annonce
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top