Annonce

Boligejere vil investere i bedre energi
solceller_01_210812_BP1.jpg
Det er ikke kun besparelser, der trækker i de boligejere, der investerer i enegeribesparende tiltag. Det gør også boligen nemmere at sælge, hvis man en dag, når dertil Foto: Brian Poulsen
bolig Der bliver tænkt mere og mere grønt, når boligejere laver forbedringer i boligen. Hver anden boligejer har investeret eller vil investere i forbedringer, der kan nedbringe boligens energiforbrug, viser en ny undersøgelse.

Prisen for en bolig har altid været det vigtigste parameter, når købs- hungrende danskere går på boligjagt. Sådan er det stadig, men flere og flere har øje på boligens energiforbrug samtidig, og hvis forbruget er for højt, er boligen ikke længere så tiltalende, også selvom prisen er god. Køberne er nemlig generelt meget fokuserede på udgifterne til opvarmning og ser mere på den faktiske udgift, end de ser på energimærkningen.
“Køberne er meget interesserede i boliger med lavt energiforbrug, da det medfører store besparelser. Vi har oplevet købere, der har været tilfreds med prisen for boligen, men fundet energiforbruget for højt og derfor ikke valgte at købe,” fortæller ejendomsmægler Martin Enemærke, Nybolig Rødovre og Hvidovre.

Solceller
Ifølge en undersøgelse som Epinion har lavet for Nybolig, har 48 pct. af boligejerne alle-  rede foretaget eller vil indenfor det næste år investere i energiforbedringer af boligen. 
Blandt de boligejere, der vil foretage energiforbedringer, peger de fleste konkret på, at de vil investere i yderligere isolering af boligen og/eller udskifte gamle vinduer med nye, som næsten halvdelen angiver. På tredjepladsen kommer opsætning af solceller som 16 pct. allerede har eller vil installere, fulgt af varmepumper som 10 pct. af boligejerne nævner i undersøgelsen.

Annonce

Store besparelser
Og der er rigtig mange penge at spare, hvis man har en bolig der har en flot energimærkning. Beregninger viser, at efterisolering af en villa, der forsynes med fjernvarme, typisk vil give en besparelse på 5-6.000 kr. pr. år. Det betyder, at hvis halvdelen af de danske boligejere alene gennemfører en efterisolering, vil der samlet være tale om en besparelse på op mod 3 mia. kr.
“Det store flertal af boligejerne, svarende til 7 ud af 10, har ikke skelet til, at det vil give en bedre energimærkning af boligen, men vil gennemføre energiforbedringerne for at spare nettokroner på varmeregningen og det er en rigtig fornuftig overvejelse, fortæller ejendomsmægler Martin Enemærke, Nybolig Rødovre og Hvidovre, inden han fortsætter:
 “For det første får de her og nu en stor besparelse på varmeregningen, og for det andet får de yderligere den fordel, at boligen bliver mere interessant for potentielle købere, hvis man på et tidspunkt sætter den til salg,” slutter han.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top