Blændende weekend
DM-Landevej-2012-543.jpg
CK Fix fik succes ved DM for børn og unge i Esbjerg. Foto: Privat
Cykling CK Fix har været igennem en ny weekend med flere flotte resultater ved DM i landevejscykling for børn og unge i Esbjerg.

Der blev svedt igennem på landevejene omkring Esbjerg i weekenden, da landets børn og unge skulle kæmpe om sejrene i forskellige discipliner.

De deltagende drenge fra CK Fix lod sig imidlertid ikke distrahere af den bagende sol og 30 grader celsius, for de bragte en god portion hæder og medaljer med hjem til Rødovre.

Annonce

På enkelstarten for U11 hjemtog Gustav Wang guld, mens Jonathan S. Petersen hentede sølvet. I holdkonkurrencen blev det til guld med Tobias Lund Andresen som den tredje rytter. Om søndagen blev der kørt linjeløb, og her spurtede Jonathan S. Petersen sig til Danmarksmesterskabet. Tobias Lund Andresen blev treer.

U13-drengene kæmpede sig frem til medaljer om lørdagen i enkeltstarten og holdkonkurrencen. Matias Gunnar Malmberg var næst hurtigst på enkeltstarten, og han gentog bedriften, da han sammen med Thorolf Rønhede og Kaare Siggård fik sølv i holdkonkurrencen.

I U15 og U17 opnåede drengene fra CK Fix også fine placeringer.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top