Annonce

Weekendjazz på rådhusplads
WEB_jazz2012.jpg
Som sædvanlig var Jesper Thilo et trækplaster, da der igen var jazz under åben himmel. Foto: Red.
UNDER ÅBEN HIMMEL: Til trods for svingende vejr, fik Copenhagen Jazz Festival i Rødovre en god start på rådhuspladsen. I weekenden fortsætter musikken, også inden døre, hvis det skulle give regn.

Der var kamp om pladserne, da jazzfestivalen i sidste uge startede på rådhuspladsen.
Sådan bliver det formentlig også på fredag, lørdag og søndag, hvor musikken igen kommer til at lyde mellem de gamle Arne Jakobsen bygninger.

Fredag kl. 16 indtager Jacob Fischer, der både er en af de travleste og mest anmelderroste jazzmusikere i Danmark, scenen.
På bas har han allieret sig med en anden myreflittig musiker: bassisten Hugo Rasmussen og på trommer Mikkel Hess. Repertoiret er hovedsageligt hentet i ‘the great american songbook’.

Annonce

Krølle
Lørdag den 14. juli står den på Erik “Krølle” Andersen. Copenhagen Five kan det hele og mere til. Tre af kvartettens med-lemmer, Erik Andersen, klarinet, Per Jakobsen, piano og sang, og Ole Olsen, bas, har i mange år spillet sammen, mens den sidste fjerdedel, Jan Jerichau, håndterer trommerne.

Kvartetten spiller alle de kendte og elskede melodier fra jazzens vidunderlige verden. Copenhagen Five er garant for glad, swingende og dansevenlig musik med udgangspunkt i det bedste fra jazzens store melodibog. Erik Krølle Andersens Copenhagen Five er kort sagt i en klasse for sig.

Daimi
Klokken 16 kan man nyde Louisiana Jazz-band feat. Daimi. De er et etableret navn på den danske jazzscene. Bandet spiller populær, udadvendt swing-jazz af højeste kvalitet i aldeles professionel udførelse.

Nyt farvel
Søndag den 15. juli kl. 13 siger The New Jazzband med Jan Harbeck farvel. Jan stammer fra Aalborg og har udviklet sig til en meget anerkendt jazzmusiker i Danmark. Jan Harbeck blev i efteråret 2011 tildelt den eftertragtede Ben Jædig Pris. Hans arrangementer og fortolkninger bærer præg af et dybt kendskab til de gamle mestre, som han mellem numrene vil komme ind på i sjove fortællinger.

Bajazzerne
Klokken 16 er der gensyn med Bajazzerne, der om nogen er blevet en institution i den danske jazzfestival – Turen er gået fra Nyhavn til Rødovre Rådhusplads, hvor de nu igennem en årrække har fyldt pladsen til bristepunktet med deres sprudlende musikalske udfoldelser og festlige humør. Det er klassisk swingjazz, så man ikke kan sidde stille.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top