Annonce


Renoverer veje for fire millioner
lucernevej_01_140612_BP.jpg
Det er veje som denne der nu endelig bliver renoveret. Foto: Brian Poulsen
renovering Kommunalbestyrelsen har besluttet at bruge 4,3 millioner kroner på vej- og fortovsrenoveringer. Se om din vej får nyt asfalt i 2012.

Inden udgangen af 2012, skal der bruges 4,3 millioner kroner til renovering af veje og fortove. Det besluttede kommunalbestyrelsen på deres seneste møde.  Rødovre Kommunes Tekniske Forvaltning har været rundt i kommunen for at kigge nærmere på vejenes tilstand og deres undersøgelser viser, at behovet for renovering er større end først antaget.
Teknisk Forvaltning har foretaget nogle boreprøver i vejen, men i nogle tilfælde var asfalten så porøs, at man ikke kunne få den op i sammenhængende form.
“Resultaterne fastlægger således et endnu større behov for renoveringer end tidligere antaget,” udtaler formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Svend Erik Pedersen (F). 
Inspektion af fortove.
Han forklarer samtidig, at byens fortove ikke i samme grad har behov for renovering.
“Samtidig med at vejene er undersøgt nærmere, er der foretaget en visuel inspektion af fortove på de respektive vejstrækninger. Fortovene langs vejene er i en generel god stand, og kræver kun punktvise forbedringer,” udtaler han.

Skåner miljøet
Vejbelægningen på en gennemsnitlig vej i et villakvarter har en levetid på mellem 20 og 30 år. Det forudsætter dog, at det øverste lag asfalt i vejbelægningen udskiftes efter behov. Man vil derfor i nogle tilfælde kunne nø-jes med at skralde det øverste lag af, når der skal udskiftes asfalt i vejen. Den asfalt man fjerner fra vejene vil dog i stor stil blive genanvendt. Rødovre Kommunen tænker nemlig grønt, når det kommer til renoveringen af de kommunale veje.
“Teknisk Forvaltning er på nuværende tidspunkt i gang med at undersøge forskellige muligheder for at genanvende de eksisterende asfaltbelægninger i en ny asfalt. Ved genanvendelse af dele af den eksisterende asfalt, vil miljøet blive skånet, da der ikke skal produceres lige så meget ny asfalt samtidig med, at prisen til vejrenovering vil kunne reduceres en smule,” udtaler Svend Erik Pedersen.

Annonce

 

Disse veje skal renoveres
1. Rødager Allé,  øst for Tårnvej
2. Elvergårdsvej,
3   Rødager Allé, vest for Tårnvej
4.  Lørenskogvej
5. Lucernevej
6. Nørregårdsvej, øst for Tårnvej
7. Nørregårdsvej, vest for Tårnvej

1 kommentar om “Renoverer veje for fire millioner”

  1. Kenneth siger:

    Prøv at tage et kig på Madumvej – Den ligner snart et bumpet lokum og trænger i den grad til at blive renoveret og har gjort det i flere år !!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top