Annonce


Hun har givet byen holdning
WEB_Mensendieck_88-år.jpg
Bitten Due Jensen til sin reception. Foto: Anders Søgaard
JUBILÆUM: 88 år er ingen hindring for Bitten Due Jensen. I 60 år har hun været mensen-diecklærer i Rødovre Kommune. "Men jeg har ingen planer om at stoppe," siger Bitten Due Jensen.

Hun har været med til mere end 300 fødsler og lært hundredvis af Rødovreborgere at gå, stå og sidde ordentligt. Sidste weekend kunne Bitten Due Jensen fejre 60 års jubilæum i Rødovre Kommune. Og hun er stadigvæk aktiv. Hver uge har hun et hav af elever, som de kaldes dem der går til denne holdningskorrigerende, afspændende, og forebyggende gymnastikform.

“Men jeg har også indført fødselsforberedelse og genoptræning efter fødslen,” siger Bitten Due Jensen, der har haft flere generationer, på sine hold af elever.

Annonce

“Når de møder mig i Rødovre Centrum, så retter de sig ordentligt op,” siger Bitten Due Jensen.

Hun ved, hvor vigtigt det er at have en rigtig holdning, både når man arbejder, kører bil eller har fri.

“Mensendieck kan forebygge mimoser, rygproblemer, og de har ikke ændret sig meget fra dengang, hvor jeg startede med at undervise. Det var dengang, hvor borgmesteren var sognerådsformand,” griner Bitten Due Jensen.

Stopper først, når jeg ikke kan huske
Det var også dengang hun sammen med sin mand flyttede til Tårnvej 322, hvor de begge stadig bor. Det er i hjemmet, at Bitten Due Jensen udfører sit erhverv som mensendiecklærer, og det var i hjemmet, at hun forleden blev overrasket af næsten 100 gæster til en flot jubilæumsreception.

“Jeg blev rigtig rørt af de mange fremmødte og de flotte ord. Nogle af mine elever er kommet her som børn, hvor de har set deres forældre få det bed-re, og jeg er stolt over, at de i dag selv kommer tilbage. Faktisk synes jeg godt man kan sige, at jeg har været med til at forskønne byens borgere, og jeg stopper ikke før jeg begynder at glemme øvelserne,” siger hun.

Bitten Due Jensen har i 60 år undervist i mensendieckgymnastik i hjemmet på Tårnvej.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top