Annonce

Charterferien
Chrummer_sommer.jpg
chrumme Så kan jeg sætte flueben ud for punktet "Ferie" på min to do liste.

En af ugerne var jeg med mine tvangsarvinger i Tyrkiet. Jeg vil jo helst ikke tage på charterferie, men min ubeslutsomhed gjorde, at jeg ikke havde så mange andre muligheder – Altså med mindre jeg blev i Danmark. Men vejret i Danmark gav jo blot to muligheder: At fylde sandsække til kælderen eller bygge Noahs Ark II. Så det blev Marmaris.
Jeg havde sørget for at der ikke var børnepool (bare for at udelukke risikoen for skrigende bleunger og pis i poolen).  Og sørget for at hotellet ikke var et af dem med 300 gæster og fire liggestole. Alligevel gik det galt for mig.
Jeg burde have vidst, at den var gal, da flyet landede og samtlige passagerer klappede. Så VED du, at du skal stå tideligt op, for at få en liggestol. Og jeg fik ret. De første håndklæder blev kastet på liggestolene allerede kl. 05.00 og kl. 07.30 var løbet kørt. Der var to slags liggestole, de dejlige bløde og så dem af benhård plastik. Man havde dog sørget for, at der var hynder til de benhårde liggestole.  MEEEEN dem med håndklæderne kl 05.00 tænkte åbenbart: “Hvorfor skal jeg nøjes med en dejlig blød liggestol. Hvorfor skulle jeg da ikke lige toppe op på komforten og nuppe en ekstra hynde, nu da jeg er her?”
På et tidspunkt begyndte et af disse usympatiske mennesker at tale til mig, mens jeg lå på min benhårde plastik liggestol, blot foret med mit tynde håndklæde: “Det er varmt i dag, hva’? Hvor kommer I fra?” – “Jeg kommer fra et land, hvor man ikke står op kl. 05.00 om morgenen for at hamstre liggestole og madrasser. Hvor kommer I fra?” – så sluttede den samtale lige så brat som den startede.
Næste morgen gik jeg ned til poolen kl. 09.00. Der var ikke et øje, blot håndklæder. Jeg udvalgte mig den bedste liggestol. Tog håndklædet og afleverede det som “glemte sager” i receptionen. Da tossen troppede op, sagde jeg bare. “Hvilke håndklæder?”
Da det så blev frokosttid, fik jeg min næ-ste blodstyrtning. Det var en udmærket buffet, men madlysten forsvandt ved synet af manden foran mig. Stramme badebukser som burde have været kasseret for 20 år siden, og hvis syninger kæmpede en ulige kamp mod ejerens korpulente røv. På overkroppen var manden i klædt en ÅBENSTÅENDE Hawaii-skjorte, så hans mega-fedtdunk hang langt indover buffeten. På fødderne havde han klip-klappere, som desværre ikke overlod til fantasien at gætte, om tyksakken led af neglesvamp, for det gjorde han tydeligvis!
Jeg tænker på, om tyksakken ville troppe op i samme mundering på “Claras” i RC…Endnu engang var det en landsmand, som følte at han MÅTTE tale med mig, da vi jo begge to var fra Danmark. “Det er sgu en meget lækker buffet, ikk’?” – “Jov, det er det faktisk. Men jeg må sgu indrømme, at min appetit ville være meget større hvis du havde sko, shorts og en lukket skjorte på.…Men hva’ fanden vi har jo ferie, så lad os da skide for åben dør. Velbekomme”
Nå, men det der fænomen der hedder “vi-skal-ud-og-spise-hos-nogle-mennesker-vi-mødte-på-vores-ferie” kommer jeg så ikke til at opleve. Men jeg ville ellers gerne mødes igen. Bare for at kunne smide mit håndklæde på den bedste spisebordsstol og i øvrigt indtage middagen i bar røv.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top