Annonce

20-årig stjal luksusbiler
politirapport: En ung mand har i maj og juni måned stjålet luksusbiler fra fem bilforhandlere på sjælland. I Rødovre lykkedes det tyven at fiske et sæt bilnøgler ud af et nøgleskab og stjæle en Mercedes uden de ansatte så det. Tyven er nu anholdt af politiet.

En 20-årig mand er varetægtsfængslet i fire uger for at stjæle fem biler, oplyser Københavns Vestegns Politi. Den unge biltyv har været vidt omkring i løbet af maj og juni. Bilforhandlere i Brøndby, Rødovre, Hørsholm og Fredensborg har således haft besøg af biltyven, der i de fire tilfælde har stjålet dyre bilmodeller som Mercedes, Jaguar, Audi og BMW.

“I flere af sagerne er manden gået ind til forhandlerne under påskud om at ville købe en bil. Her har han opgivet et falsk navn og udleveret et falsk kørekort der passede til navnet. Han har så fået lov til at tage en prøvetur i bilerne, men i stedet for at levere bilen tilbage til forhandleren, har han stjålet dem,” forklarer vicepolitikommissær Jens Per Yndgaard.

Annonce

Nøgletyv
I Rødovre benyttede den 20-årige biltyv sig imidlertid af en anden metode. Her lykkedes det ham at liste et sæt bilnøgler ud af et nøgleskab og trille væk i en Mercedes.

Biltyvens smarte fidus stoppede dog brat den 21. juni i Hvidovre, mens han kørte i en af de  stjålne biler
“Bilen var efterlyst og en patruljevogn opdagede bilen og eftersatte den og fik den bragt til standsning,”  lyder det fra Jens Per Yndgaard  

Politiet efterforsker stadig sagen og regner med, at der vil ske flere sigtelser. Den 20-årige nægter sig skyldig.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top