Spillede sig igennem
Fodbold Svebølle fik en tur rundt i Avarta-karrusellen, da holdet fra ”Lunden” vandt 6-0 på udebane. Træner Christian Grønbæk jubler over sine spilleres indsats og de flotte mål.

Det var en begejstret Christian Grønbæk, der havde både humør og humor i behold, da han snakkede med Rødovre Lokal Nyt. Grønbæk var tilbage fra karantæne, og efter Benny Mundts kække replik efter sidste uges sejr, var Grønbæk klar til at fortælle forskellen på 1-0 og 6-0:

”Jeg er jo tilbage på bænken,” jokede han.

Annonce

Grønbæk om spillernes indsats:

”Der kommer nogle spillere ud i dag som er forberedt på opgaven, og som er klar til at arbejde for holdet.”

Grønbæk om roen, der bredte sig:

”Da vi så kommer foran, så kommer der ro på. Så kommer vi på 2-0 på et godt frisparksmål af Saban. Så kommer vi til pause og aftaler, at vi skal fortsætte. Det gør drengene. De arbejder sindssygt flot. Der kommer ro på spillet, får lavet nogle rigtig flotte mål og til sidst falder de andre sammen.”
Clé de produit Windows 8.1 Professional

Grønbæk om det første mål:

”Vi har bolden og flytter den fra side til side. Vi har placeret Morten Seifert på venstre kant, han slår indlægget, og Danni Jensen kommer løbende ind i feltet og sætter foden på. Det var aftalt, og det var et super flot mål. Det sætter os i gang.”

Grønbæk om det andet og tredje mål:

”Sabans frisparksmål er fra 5 meter ude fra feltet. Så sparker han den op i hjørnet. Det (tredje) er efter et hjørnespark, hvor der bliver headet mod mål. Der er det ”Mojos” opgave at stå foran målmanden. Så i stedet for at målmanden samler den op med hænderne, så tæmmer han dem brystkassen og vender om og skyder den ind.”

Grønbæk om det fjerde mål:

”Et godt gennemspillet angreb. Jesper Larsen får den i dybden fra Morten Seifert, og han spiller den på tværs til Saban, der fra en fri position sætter den i det lange hjørne.”

Grønbæk om det femte mål:

”Vi fortsætter med at spille igennem. Vi spiller den højt på Morten (Seifert Bierrings red.), og i det her tilfælde er Kjergaard løbet dybt, og så kommer Danni stormende fra sin plads som højre back på det tidspunkt.”

Grønbæk om det sidste mål:

”Det sidste mål er et kontramål, hvor de ikke løber med tilbage. Haydar får en friløber og løber ned mod mål. Han sparker på målmanden, der halvklarer. Alex(Alexander Lazerevic red.) er løbet med i feltet og prikker den ind.”

Grønbæk om hvorvidt målscoren var et resultat af ketchup-effekten:

”Vi vinder 1-0 sidste gang. Det giver selvtillid. Da vi så fører 2-0, så bygger vi på og så kommer tingene. Så kommer der ro på. I og med at det bliver mere afslappet, så kommer tingene, så man kan godt kalde det ketchup-effekt.”

Grønbæk om tirsdagens hjemmekamp:

”Fremad Amager er et rigtig godt hold med nogle gode profiler. De skal slås af et godt hold, som spiller for holdet alle 10 mand.”

Da stort set alle andre konkurrenter i bunden spillede uafgjort, lunede de tre point hos Avarta, der stadig er placeret under bunden, men igen kan afgøre tingene selv. Det kan man fordi, man i næstsidste spillerunde har Nordvest FC på hjemmebane i Espelunden.

Stillingen i bunden af 2. division Øst:

9. Vanløse 27 kampe 39-40 35 point

10. Birkerød 27 kampe 38-41 35 point

11. BSV 27 kampe 36-40 35 point

12. Nordvest FC 27 kampe 41-39 34 point

—————————————————

13. Avarta 27 kampe 33-38 32 point

14. SC Egedal 27 kampe 41-44 29 point

15. B93 27 kampe 27-38 28 point

16. BGA 27 kampe 19-79 5 point

Der mangler tre kampe, og der er derfor 9 point at spille om. Avarta møder Fremad Amager og Nordvest FC hjemme, inden de i sidste kamp møder BGA på udebane.windows8vente
Af de andre bundhold mødes BSV og Vanløse samt Nordvest FC og SC Egedal i indbyrdes opgør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top