Annonce


Rødovre tæt på letbanestation
letbane-ringvejen_01_040612.jpg
Borgmester Erik Nielsen har fået forhandlingsmandat til at forhandle med Metroselskabet, hvis Rødovre Kommunes ønske ikke efterkommes. En stationsplacering i del østlige del af Rødovre ved Slotsherrensvej anses for at være det mest optimale og sandsynlige. Foto: Brian Poulsen
trafik Intet er sikkert endnu, men meget tyder på at Rødovre får en station på Slotsherrensvej på den kommende letbane langs Ring 3.

Islev Station ligger i Husum og Rødovre Station ligger i Hvidovre.  Når den kommende letbane langs Ring 3 bliver opført fra 2015 til 2018 kan Rødovre med stor sandsynlighed  endelig føje en station til bykortet. Denne gang vil  stationen nemlig rent fysisk blive placeret indenfor kommunegrænsen i området omkring Slotsherrensvej.
“Det er blevet tilkendegivet, at der kommer en station i Rødovre Kommune,” fortalte borgmester Erik Nielsen på det seneste kommunalbestyrelsesmøde.
“Rødovre skal have en letbanestation i kommunen, ellers ville vi som kommune give et meget stort sponsorbidrag til et projekt vi ikke ville have de store udviklingsmuligheder omkring,” fortalte han på mødet, hvor han samtidig blev bemyndiget et forhandlingsmandat til forhandling med Metroselskabet, såfremt Rødovre Kommunes ønske ikke efterkommes.

To millioner årligt
11 kommuner indgår i letbanesamarbejdet sammen med bl.a. Transportmini-steriet og Realdania. Udgifterne til det samlede projekt overskrider flere milliarder kroner. Et beløb som staten, Region Hovedstaden og kommunerne i fællesskab står for at betale. Rødovre Kommune skal betale en engangsydelse på 6,7 millioner kroner i 2014, hvorefter det årlige bidrag vil være på to millioner kr. i 40 år.
“Vi har en forpligtigelse til at være en del af udviklingen, også selvom der kommer en stor udgift på 90 millioner kroner,” lyd det fra Venstres Claus Gisselmann Olsen. 
 
Lys over Islev
En kommende letbane vil lette trafikken på Ring 3, men samtidig også være med til at skabe nye muligheder i Islevområdet.
“Stationsnærhedsprincippet betyder, at vi får mulighed for at udbygge i hele Islevområdet,” forklarede Erik Nielsen, der altså i første omgang skal forhandle på kommunens vegne om den endelige placering af stationen.

Annonce

1 kommentar om “Rødovre tæt på letbanestation”

  1. Jesper Makholm siger:

    Har der ikke været mumlet noget om i et par år (siden SPF blev lukket) at man gerne så noget af arealet omkring SPF (den vestlige halvdel af grunden, idet at ungdomsbyen stadigt er i brug) brugt til at få bygget en lille sløfe på Letbanen?

    Det er da ulmiddelbart den bedste løsning så vidt jeg kan se hvis man ikke vil ud og eksproprier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top