Annonce

RMB vs. Avarta på søndag
Showkamp Søndag bliver ikke kun dagen, hvor Avartas skæbne i 2. division Øst formentlig afgøres. Før kampen mellem Avarta og Nordvest FC mødes Rødovre Mighty Bulls og et specielt Avarta All Stars i en kamp om håneretten på grønsværen i Rødovre.

Avarta og Rødovre Mighty Bulls har endnu gang valgt at udbygge samarbejdet, og denne gang indeholder det en showkamp forud for Avartas vigtige kamp mod Nordvest FC i 2. division Øst.

Et specielt Avarta All Star-hold møder før kampen Rødovre Mighty Bulls i en fodboldkamp. Flere af tyrene stiller op til deres debut på en fodboldbane, men med direktør Brian Møller som cheftræner går klubben, som altid, efter sejren.

Annonce

Avarta All Star består af en blanding af 2. senior-spillere, trænere og ledere i klubben – heriblandt Rødovre Lokal Nyts egen redaktør. Slagets gang bliver styret af Green Entertainments direktør Steffen Leholk, der har dommer-erfaring fra floorball. Han garanterer overfor Lokal Nyt, at kampen med sikkerhed bliver underholdende. Om han selv har tænkt sig at bidrage til underholdningen, skal være usagt.

Der vil være gratis indgang til begge kampe på den betingelse, at man kommer til begge kampe.  Showkampen starter kl. 13:00, mens Avarta-Nordvest FC bliver spillet efterfølgende kl. 15:00. Pølsesvinget har åbent under begge kampe.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top