Rekreative udfordringer på to hjul
cykelbane_volden_2012-13.jpg
Cykeludfordringsbanen er lavet så både børn, unge og voksne kan afprøve deres cykelfærdigheder. Foto: Red.
cykelbane I silende regn blev en af landets første cykel- udfordringsbaner i fredags indviet på Vestvolden. Skoleelever fra Valhøj og Nyager Skole prøvekørte den bulede bane sammen med ordensmagten.

Engang et forsvarsværk af København – i dag en grøn oase for borgere med hang til friluftsliv og motion. Sidste år blev der lagt 14 kilometer spritny asfalt på voldgaden på Vestvolden, hvilke gjorde det muligt at rulle, cykle eller løbe på i alt 42 km uforstyrret asfalt i naturskønne omgivelser fra vestegnen til Vestvolden. I fredags blev der så ført endnu en dimension til det nye bevægelsesrum, da en af landets første cykeludfordringsbaner blev indviet side om side med træer, midt i det historiske vingesus på Vestvolden.         
“Der findes endnu ikke mange cykeludfordringsbaner i Danmark, og ingen placeret så smukt som denne i de historiske omgivelser. Inspirationen er kommet fra Canada, og f.eks. er der stort set ikke en skole i Vancouver, der ikke har sin egen cykeludfordringsbane,” lød det bl.a. fra Rødovres viceborgmester, Jan Kongebro i åbningstalen.

Skoledyst
Cykeludfordringsbanen blev indviet med diverse cykelshows og en dyst mellem elever fra Valhøj Skole og Nyager Skoles 6. klasser. Eleverne skulle ikke dyste på fart, men derimod på teknik og samarbejde.

Annonce

Husk cykelhjelm
 Inden de kastede sig ud i dysten, fik de lige et godt råd med på vejen fra Jan Kongebro:
“Jeg håber, at I fremover vil få stor fornøjelse af banen og passe godt på den. Den er jo til alle, så det er vigtigt, at efterlade den pæn til de næste, når I går. Det er sjovt at køre stærkt, og øvelse gør mester, men det kan ikke undgås, at man ind imellem falder. Husk derfor altid jeres cykelhjelm, når I kører.” 

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top