Annonce


Politirapport
WEB_politibil.jpg
Foto: Arkiv
POLITI En stofpåvirket bilist er blevet anholdt på Rødager Allé og unge butikstyve er blevet fanget i Rødovre Centrum. Læs hele politirapporten her.

Aggressiv narkobilist anholdt
Betjente fra Københavns Vestegns Politi henvendte sig i søndags kl. 17.45 til en bilist, der havde parkeret sin bil på Rødager Allé. Bilisten, en 22-årig mand fra Rødovre, blev skønnet aggressiv og havde små pupiller. Politiet undersøgte bilen nærmere og under bilen fandt de en pose med cirka tre gram hash. Manden blev anholdt, sigtet for stofpåvirket kørsel, og bragt til politigården i Albertslund til blodprøveudtagning. Han nægtede sig skyldig.  
                                   

Pigeslåskamp til Byfest
To piger på henholdsvis 14 og 15 år kom op at toppes til Rødovre Byfest i torsdags. Den ældste pige slog den anden pige i ansigtet, så hun blødte. Den 15-årige blev anholdt og kørt til Albertslund politigård til afhøring. Hun erkendte. De sociale myndigheder og hendes forældre blev underrettet.

Annonce

Butikstyve på spil i RC
Rødovre Centrums vagter tilbageholdt onsdag den 13. juni kl. 16.43 tre butikstyve. To butikstyve på 19 år og en mindreårig på 14 år havde stjålet tøj for ca. 2.500 kr. fra en tøjforretning. De tre gerningsmænd erkendte tyveriet og tøjet blev leveret tilbage til butikken. De to 19-årige er nu sigtet for tyveri, og der venter dem et retsligt efterspil.
  
Indbrud på Brunevang
Politiet modtog torsdag den 14. juni kl. 13.54 en anmeldelse om et indbrud i en lejlighed på Brunevang. Ukendte gerningsmænd skaffede sig adgang til lejligheden ved at sparke døren op. Der blev blandt andet stjålet et smykke og Euro. Gerningsmændene blev set forlade stedet i en mindre sølvgrå personbil af nyere dato. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top