Annonce


Musik og kunst smelter sammen på Heerup Museum
Mathias-Heise_Musikprisen-2.jpg
På søndag kl. 14.00 kan man på Heerup Museum nyde kunsten stående, liggende, siddende eller gående til dejlige toner fra Martin Fabricius Trio og Mathias Heise (billedet). Foto: Presse
musik Der er gratis adgang, når Heerup Museum på søndag forener Heerups kunst med toner fra Martin Fabricius Trio og vinderen af Rødovre Musikpris 2012, Mathias Heise.

Man kan ikke smage på kunsten på Heerup Museum, men der er nu alligevel rig mulighed for at få aktiveret sanserne, når museet på søndag inviterer til en musikalsk kunstoplevelse.
Her får museet nemlig besøg af Martin Fabricius Trio og vinderen af Rødovre Musikpris 2012, Mathias Heise. De vil slå tonen an,  imens man som tilhører, kan lade øjnene hvile på Henry Heerups kunst.  
“Museet danner ramme om en helt unik musikalsk kunstoplevelse, som vil åbne vores sanser for lyd, stemninger og billeder. Musikken kan nydes fra forskellige sidde- og liggepladser rundt omkring i udstillingen og har man lyst, er det muligt at købe et glas vin eller hyldeblomstsaft, som i dagens anledning må nydes i udstillingen,” fortæller museumsleder Anni Lave Nielsen.

Stjerne i svøb
Martin Fabricius og Mathias Heise er kendte musikalske ansigter i Rødovre. Martin Fabricius har optrådt ved flere lejligheder ved kommunale arrangementer og den unge Mathias Heise vandt så sent som i år Rødovre Musikpris og de dertilhørende 40.000 kr.
“Mathias, der har trådt sine barnesko i Rødovre Musikskole, spås af mange en stor og lysende fremtid som stjerne på den internationale jazzhimmel. I Mathias har Rødovre noget at være stolte af, så kig forbi, hvis du endnu ikke har hørt denne unge musiker folde sig ud,” udtaler Anni Lave Nielsen.
Det musikalske arrangement er gratis og     starter kl. 14.00.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top