Annonce


Kort om sport
Kort om sport Yawara Jiu-Jitsu har afholdt graduering med 17 nye bælte-indehavere til følge, Saban Özdogan prøver lykken i Tyrkiet og CF FIX hentede en sejr ved weekendens løb.

Jiu-Jitsu. Lørdag d. 16. juni afholdte Jiu-Jitsu-klubben Yawara graduering for de 17 udøvere, der ønskede at tage på sommerferie med et nyt bælte. Det var 17 håbefulde jiu-jitsu-udøvere, der kl. 9 sidste lørdag morgen stod klar til at vise deres evner over for dommerpanelet, der bestod af både af folk fra klubben og udefra. Der blev uddelt 11 gule bælter til juniorer, der var blevet 4. kyu, 1 gult bælte med grøn streg til en 3. kyu og 2 grønne bælter til Antonija Rako og Christel Lerbech, der blev 1. kyu. Der var desuden et par gule bælter på seniorsiden, hvor også Magnus Jørby fik grønt bælte, da han graduerede til 3. kyu for seniorer.

Fodbold. Saban Özdogan har i løbet af ugen været rygtet til Svebølle, men det forlyder nu, at han i stedet tager til prøvetræning hos en ukendt klub i den bedste tyrkiske række. Såfremt det ikke lykkedes at få en kontrakt der, ligner det endnu et halvår hos Avarta for midtbane-kreatøren.

Annonce

Cykling. CK FIXs Magnus Fleron Juncker vandt U13-klassen ved weekendens løb på den kuperede rute omkring Kettinge ved Hørsholm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top