Annonce

Kort om sport
Kort om sport Rasmus Quaade genvandt DM i enkeltstart for U23-rytttere, mens det kun blev til én sejr i serierne til Rødovre-holdene.

B77 måtte i weekenden give fortabt, da de end ikke kunne stille hold til udekampen mod topholdet mod Lundtofte. Holdet nu sidst i deres række i serie 1.

BK Rødovre hentede fredag en sjælden uafgjort mod VLI i sæsonens sidste hjemmekamp, der endte 0-0. BK Rødovre spiller sidste kamp ude mod Vigerslev næste weekend.

Annonce

Orient vandt søndag deres opgør om andenpladsen mod LSF med 4-0. Holdet skal dermed ”blot” vinde sidste rundes kamp mod bundholdet Alberslund for at ende på andenpladsen.

BK Vest tabte for første gang siden forårspremieren, da de lørdag tabte 5-2 til F.C. Nord. Holdet spiller sidste hjemmekamp tirsdag mod Atletico Hilal, inden sæsonen slutter næste weekend mod Vor Frue IF.

Islevs ene Serie 5-hold hentede i weekenden en 2-2 mod Bagsværd. Det andet spillede ikke. Begge hold er placeret næstsidst i deres række.

Cykling. Rasmus Quaade var storfavorit til at genvinde DM i enkeltstart for U23-ryttere. En tilskuer kom dog bogstaveligt talt i vejen i første forsøg. Det forhindrede dog ikke Quaade i at hente sejren hjem i andet forsøg med syv sekunder ned til Rasmus Sterobo. Det er tredje gang i træk, at Rasmus Quaade bliver U23-mester i enkeltstart.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top