Annonce


Klub 44 inviterer til ’Klubstock Festival’
RT_pressefoto1_fotograf_Mic.jpg
Rasmus Thude går på scenen kl. 21.00 Foto: Michael Falgren/Sony Music
musik I morgen slår Klub 44 festival dørene op til et brag af en endagsfestival i skolegården på Islev Skole. Fra kl. 17.00 til 24.00 vil der på den opstillede scene være et hav af musikalske godbidder. Unge fra Klub 44 vil på skift levere varen fra scenekanten, men der kommer også professionelle artister udefra.

Kl. 21.00 kan man bl.a. høre den tidligere X-Factor deltager Rasmus Thude og omkring midnat vil det gamle klubband ’Juice of Jam’ lukke festivalen af med manér.

Ingen festival uden armbånd. I modsætning til så mange andre festivaler, er prisen dog betydelig lavere til morgendagens ’Klubstock Festival’. Man kan erhverve sig et festivalarmbånd for den nette sum af fem kr. Armbåndet giver adgang til hele festivalområdet, der udover scene, også indeholder et hav af boder, hvor man kan købe alt lige fra sodavand til hjemmelavede penalhuse og smykker.

Annonce

 ’Klubstock Festival’ starter i morgen kl. 17.00 på Islev Skole og alle er velkommen til at kigge forbi og deltage i Rødovres egen lille mini festival

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top