Annonce


Intet er sikret
Fodbold Avartas træner Christian Grønbæk sælger ikke skindet, før bjørnen er skudt, og rettede straks efter kampen mod Nordvest FC fokus på BGA-kampen næste weekend.

Det var en overraskende målrettet Avarta-træner Christian Grønbæk, der efter søndagens kamp mod Nordvest FC ikke ville give nogle garantier:

Grønbæk om hvorvidt overlevelsen er sikret:

Annonce

”Nej, der er en hård kamp igen på lørdag.”

Grønbæk om de sidste minutter:

 ”Hvis man bemærkede det, så rejste jeg mig op og sagde, at nu var der ro på. Så var der ikke mere der. De(Nordvest FC red.) havde fået samme besked, og når jeg så holder mine (spillere) tilbage, så bliver det, som det bliver.”

Grønbæk om hvor langt Avarta var fra en scoring:

”Det er en dreng, der står foran mål, og i stedet for at banke den op i nettaget med en stiv tå rammer han målmanden på benene. Så tæt var vi på. Jeg synes, vi havde to chancer. Vi har også JK, der kommer ind på hovedstød.”

Grønbæk om Avartas indsats:

”I sådan en kamp, der betyder så meget, der er vi godt på, og har gode chancer. Vi får lukket de andre fint ned.”

Grønbæk om defensiven, der for fjerde gang i træk ikke lukkede mål ind:

”Den er okay. De arbejder hårdt for hinanden. Det, der er vigtigt, er, at de er indstillet på, at når man er overspillet, så kommer man tilbage, og man hjælper sine holdkammerater.”

Grønbæk om hvordan man slår BGA:

”Det ved jeg ikke. Men man har samme fokus, som man har i dag. Så spiller man velvidende, at de her kampe aldrig er sjove. I næste uge skal vi spille for at vinde igen.”

Grønbæk om hvorvidt Avarta risikerer at undervurdere BGA:

”Nej det tror jeg ikke på. Vi har været nede og ligge i gryden i lang tid. Spillerne skal huske, når de går på banen på lørdag, at hvis de har glemt, hvordan det er, så er det ikke her(2. division Øst red.), de skal være.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top