Guldet løb til Rødovre
Atletik.jpg
Helena Ring, helt til højre, hentede bunker af medaljer hjem til Rødovre ved weekendens Øst-mesterskaber i Atletik i Greve. Og hun var ikke den eneste. Foto: Privat
Atletik 10-årige Helena Ring og 12-årige Sebastian Nielsen, begge fra Rødovre, hentede i weekenden flere forskellige guldmedaljer ved Øst-mesterskaberne i Atletik på Greve Stadion.

Der blev i weekenden afholdt Øst-mesterskaber i atletik i Greve for ungdomsudøvere. Til trods for at Rødovre Atletik Klub end ikke havde nogle deltagere, manglede der ikke medaljer til Rødovre.

12-årige Sebastian Nielsen hentede guld på 600 meter og 1000 meter. Han var på 600 meter’en blot 4 sekunder fra danmarksrekorden, der blev sat for 2 år siden. Han vandt i tiden 1:42:96, mens hans vindertid på 1000 meter lød på 3:12:43.

Annonce

Sebastian Nielsen, der til dagligt går på Nyager Skole, har ikke altid løbet mesterskaber, og det er kun blot et år siden, at han blev opdaget til et motionsløb. Efter længere tids prøvetræning i Sparta på Østerbro blev han i december meldt ind, og det er en beslutning, hverken Sebastian Nielsen eller klubben siden har fortrudt.

Også 10-årige Helena Ring gjorde sin entre til Øst-mesterskaberne i weekenden. Her var det aldersgrænsen på mindst 10 år, der havde holdt hende fra fadet. Fra en meget tidlig alder besluttede hun sig for, at hun ville have medaljer i huset – og det skulle ikke kun være farens gamle støvede.

I otte forskellige discipliner satte Helena Ring sit aftryk på stævnet. På 60 meter spring og længdespring måtte hun ”nøjes” med en fjerdeplads. Der blev dog hentet både bronze i 60 meter hækkeløb og sølv på 1000 meter’en som supplement til guld-medaljerne i kuglestød, 400 meter og boldkast.

Også Helena Ring træner til dagligt langt væk fra Rødovre hos Amager Atletik Club, og som en bonus hentede amarkanernes stafet-hold med Helena Ring også en overbevisende sejr over holdet rivaler fra Sparta.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top