Annonce

Guld til hjemmeholdet
CK FIX afholdte i weekenden deres eget CK FIX Cup, og selvom der ikke blev kørt i Rødovre, blev det alligevel til ”hjemmebane”-sejre i de yngre rækker. En tidl. Fix-rytter var tæt på at snuppe guldet blandt de helt store.

I kuperet terræn i og omkring Veksø afholdte CK FIX i weekenden deres årlige CK FIX Cup, hvor de stod som arrangører for løbet. På trods af arrangørrollen holdte Rødovre-klubben sig ikke for god til at hente medaljer med hjem, og en gammel FIX-rytter var tæt på at løbe med det hele i de voksnes rækker.

Ruten bestod af tre forskellige dele. Førstedagen stod på en ”bjergenkeltstart” og et Kriterium(Kortere distance, der køres flere gange red.), mens der på anden dagen var landevejsløb i klassisk format.

Annonce

I U-11-klassen hentede Tobias Lund Andresen sejren ved netop landevejsløbet. Forinden havde han hentet en andenplads ved Kriterium, mens holdkammeraten Gustav Wang tog sejren på bjergenkeltstarten og den samlede sejr. I det samlede klassement blev Kasper Gylling, også fra CK FIX, 2’er.

I U13-klassen vandt Matias Gunnar Malmberg bjergenkeltstarten og sammen med en tredjeplads ved landevejsløbet rakte det til en samlet andenplads.

Blandt U17-rytterne blev det til en top 10-placering ved landevejsløbet til Andreas Stokbro, der sluttede 8’er. Hos de voksne var den tidl. FIX-rytter Philip Nielsen med, da løbet skulle afgøres. Desværre måtte han nøjes med at vinde forfølgergruppens spurt. Vinderen blev Nielsens holdkammerat, svenske Lukas Persson.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top