Annonce


Grøn energi ud af skærmen
jan-milo-radio_01_180612_BP.jpg
Nu kan borgerne i Rødovre få energirigtig vejledning, når de køber fjernsyn. Butikschef Jan Pedersen viser her en fladskærm med Go’ Energi. Foto: Brian Poulsen
GRØNT TV Nu kan man få nyhederne og sommerens OL-helte serveret på den mest energirigtige måde. Personalet i Milo Radio på Valhøjs Allé er nemlig blevet uddannet af organisation Go' Energi, så de kan hjælpe kunderne med at få den mest energirigtige fladskærm.

Der er mange penge at spare i strøm, hvis man har en energirigtig fladskærm. På landsplan køber danskerne 800.000 nye fjernsyn til hjemmet hvert år. Og for hvert år der går, bliver de større og større. Nye tal fra Go’ Energi viser, at vores fjernsyn i gennemsnit er blevet 6,5 tommer større bare inden for de sidste fire år, og en større skærm kræver mere energi. Der er med andre ord mange penge at spare i strøm, hvis man vælger at følge Ronaldo, Gomez og de andre EM-helte fra et energieffektivt fjernsyn.

Energiuddannede
Der findes energivenlige fjernsyn i alle størrelser og prisklasser. Energiuddannede medarbejdere findes der dog ikke så mange af, men på Valhøjs Allé finder man undtagelsen hos Milo Radio. Her har den uvildige offentlige organisation Go’ Energi nemlig uddannet personalet, så de kan hjælpe kunderne med at vælge den mest energirigtige fladskærm.
Hos Milo Radio ser de frem til at kunne give endnu bedre vejledning om  energieffektivt fjernsynskiggeri. Butikschef Jan Pedersen fortæller, at mange forbrugere synes, det er en jungle at finde rundt i de forskellige typer af TV.
“Der er flere typer af TV på markedet. LED, LCD, Plasma. Hvis du ønsker det lavest mulige strømforbrug, skal du generelt gå efter LED og LCD. Men der kan være udsving mellem modellerne, så gå efter TV med Go’ Energimærket, hvis du vil være sikker på et energieffektivt produkt, lyder rådet fra Jan Pedersen fra Milo Radio i Rødovre.

Annonce

Brug ikke TV til radio
Selvom det er vigtigt at købe det rigtige tv fra starten, er der også mange penge at spare ved at tænke sig om, når du bruger fjernsynet. Ifølge Michael Reuss, der er projektleder i Go’ Energi og ekspert i forbruger elektronik, er der visse ting, du skal tænke over i dagligdagen:
“Tænk over, hvordan du bruger din fladskærm. Det er dyrt at bruge den som radio eller digital billede ramme,” siger Michael Reuss.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top