Annonce

En ny festival er født
klubstock_30_080612_BP.jpg
Foto: Brian Poulsen
fest og farver Roskilde, Skanderborg og Langeland er kendt for store festivaler. I fredags kom Islev så også med på festivallandkortet, da der i skolegården på Islev Skole blev arrangeret en mini-festival med musik fra lokale klubbørn og professionelle artister. SE ALLE BILLEDERNE

En ny festival er født i Islev. Klub 44 på Islev Skole inviterede i fredags til en endagsfestival i skolegården på Islev Skole.
På scenen optrådte professionelle musikere og børn og unge fra Klub 44 side om side og SFO leder Birte Hansen har svært ved at få armene ned i ren begejstring. Hun kalder ‘Klubstock Festivalen’ for en gedigen succes og hvis man kigger på besøgstallet kan man godt forstå hvorfor. Over 700 ‘festivalgæster’ strøg igennem tælleapparatet.
“Alle der kom fik et festivalarmbånd, så de kunne høre musik og købe mad fra boderne. I løbet af aftenen slap armbåndene op. Vi havde købt 700 armbånd, så vi ved at der som minimum kom 700 personer, men vi lukkede mange ind efterfølgende uden armbånd,” siger Birte Hansen, der kan fortælle om en helt fantastisk stemning i skolegården.    
“Der var en rigtig god stemning og alle var glade. Da Rasmus Thude gik på scenen, så jeg 50-årige mennesker til der dansede rundt til hans musik sammen med børn fra 3. klasse. Det har været en kæmpe succes og jeg er sikker på, at det er startskuddet til en god tradition,” siger hun.

Regn, torden og sol
Festivalen buldrede derudaf hele fredag aften, men selvom der altså kun var tale om et endagsarrangement, så fik gæsterne lov til at smage på al slags vejr. 
“Vi fik det hele. Vi åbnede i solskin og senere kom der lyn og torden. Det hele sluttede dog i tørvejr og blå himmel,” slutter Birte Hansen.

Annonce
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top