Annonce

Efterlyses for drabsforsøg i nat
politi En ukendt gerningsmand jages i øjeblikket vildt af Københavns Vestegns Politi. Gerningsmanden begik i nat et røveri i 7-Eleven ved Shelltanken. Her stak han ekspedienten ned med en kniv.

Kort før kl. 04.00 i nat gik en ca. 30-årig mand ind i 7-Eleven butikken ved Shelltanken på Roskildevej. Manden skulle dog ikke handle ind til natmad. Han gik nemlig med det samme om bag kassen, hvor han med en stor brødkniv truede ekspedienten.

”Ekspedienten bliver stukket i skulderen og fik afværge læsioner på hænderne. Han forsvarede sig og det lykkedes ham faktisk at frafriste gerningsmanden kniven,” forklarer efterforskningsleder Charlotte Skovby.

Annonce

Den mistænkte gerningsmand tog herefter en pakke cigaretter og forlod stedet ad Roskildevej mod vest.

Gode overvågningsbilleder

Politiet har endnu ikke fanget den mistænkte, men man har gode overvågningsbilleder og Charlotte Skovby føler sig derfor overbevist om, at han nok skal blive anholdt for drabsforsøget.

”Det er nogle gode overvågningsbilleder, og de vil hjælpe os med at fange ham. Det er jeg 100 procent sikker på, selvom man selvfølgelig skal passe på med at sige sådan,” lyder det fra efterforskningslederen.

Københavns Vestegns Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere den mistænkte gerningsmand. Henvendelse kan ske til på telefon 4386 1448.

Den mistænkte gerningsmand beskrives som: Mand, 30-35 år. Ca. 175 cm høj, kraftig med lyst/rødligt kort hår. Iført sort kasket, sort frakke, mørk bluse/skjorte med lyse aftegninger, blå bukser og lyse kondisko.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top