De vandt gavekort i Fars Dag konkurrencen
konkurrence Rødovre Lokal Nyts traditionelle og populære “Fars Dag konkurrencen” er vel overstået, og tre vindere er fundet blandt 112 indsendte kuponer.

Vinder blev Alexandra Sørensen fra Oksbølvej. Hun har fået tilsendt et gavekort på kr. 1000 til Jardex i Rødovre Centrum. Hun skrev:
“Jeg har verdens bedste far. Han har været min bedste ven siden jeg var helt lille. Han har altid hjulpet mig med mine lektier, når de blev lidt for svære og været sød og tålmodig.
Hvis der sidder en edderkop på mit værelse om aftenen, kommer han altid løbende for at sætte den ud til sin edderkoppefamilie i haven. Jeg elsker ham af hele mit hjerte og han fortjener at vinde den her konkurrence.”

Nummer to blev Heidi Larsen 24 år, som er flyttet til Glostrup. Men hendes far bor stadig i Rødovre. Hun har fået tilsendt et gavekort på kr. 500 til World Cup Hallen. Hun skrev:
“Jeg så jeres annonce i Rødovre Lokal Nyt om Rødovres bedste far, og tænkte at jeg blev nødt til at skrive.
Jeg mener ikke kun jeg har Rødovres bedste far, men verdens bedste far. Hver gang jeg kommer hjem og besøger ham bliver jeg altid mødt med de mest glædesstrålende øjne. Jeg har aldrig oplevet en følelse af at være så elsket, som når jeg møder ham.”
“Når jeg skal hjem igen siger han altid “du må også godt blive og sove her, så laver vi dejlig morgenmad til dig i morgen tidlig”. Stod det til ham flyttede jeg ikke hjemmefra før jeg bliver 50. Hver gang jeg har været i byen står han op midt om natten og henter mig, for at sikre sig at jeg kommer ordenligt hjem.
Han har altid været der for mig og bakket mig op i alt hvad jeg har foretaget mig. Han kommer også tit med lommepenge, fordi jeg er under uddannelse. Så siger han “sshh ik sig noget til mor”.
Han er fantastisk, jeg elsker ham over alt på jorden, og det samme med min mor, men nu er det jo fars dag 🙂
Folk driller mig og siger jeg ikke har fået cottet navlestrengen endnu, men det ser jeg kun som en god ting. Min familie er det vigtigeste for mig, og jeg håber meget at min far kan komme i betragtning til at vinde konkurencen, da det ville være en fantastisk måde for mig at give noget af alt det igen, som min far har givet mig hele livet, og vise ham at jeg værdsætter ham meget. Tusind tak for muligheden.

Annonce

Nummer tre blev den 12-årige Ricky fra Ulkær. Han har fået tilsendt et gavekort på kr. 250 til SuperBest i Rødovre Centrum. Han skrev:
“Min far er den bedste, fordi han altid tager med, når jeg skal spille kamp å udebane. Jeg spiller fodbold i Avarta, og han står altid parat lige meget, hvor vi skal hen, og ser mig spille. Jeg lever for fodbold, så det betyder meget for mig.”

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top