C: ”Det er valutaspekulation”
kim-drejer2.jpg
De Konservatives Kim Drejer Nielsen mener ikke, at kommunen har udvist forsigtighed og mener, at der er tale om decideret valutaspekulation.
penge Kim Drejer Nielsen ( C ) mener ikke, at Rødovre Kommune har forvaltet borgernes penge ansvarligt. ”Jeg mener, at der er tale om valutaspekulation,” siger han. Borgmester Erik Nielsen (S) afviser.

Den Europæiske krise kan nu for alvor mærkes i kassebeholdning på Rødovre Kommune. En fejlslagen omveksling af danske kroner til schweiziske franc har resulteret i et stort økonomisk bet. Den såkaldte swapaftale er nu afviklet, men de Konservatives kommunalbestyrelsesmedlem, Kim Drejer Nielsen, retter alligevel den anklagende pegefinger frem mod de politiske kollegaer i byrådet.

”Man skal være yderst forsigtig med, hvad man bruger borgernes penge på og jeg mener ikke at der har været udvist forsigtighed. Jeg mener, der er tale om valutaspekulation,” siger han.

Annonce

Afviser valutaspekulation
Erik Nielsen afviser imidlertid, at der skulle være tale om valutaspekulation.

”Vi har spekuleret i det bedst mulige renteafkast, ikke i valuta,” forsikrer han.

Fagkonsulent og statsautoriseret revisor Birgitte Hove fra FSR Danske Revisorer er dog ikke enig. Hun mener, at der per definition er tale om valutaspekulation, når man vælger at placere danske kroner i fremmed valuta.

”Jeg mener, at der er tale om valutaspekulation, men det behøver ikke være negativt ladet. Det hedder per definition valutaspekulation, når man vælger at placere danske kroner i udenlandsk valuta, og i det her tilfælde er det gået den gale vej. Kommunen vælger at løbe en valutarisiko for at få en lavere rente. De har betalt en lavere rente, men fordi kursen på Schweizer er steget mere end forventet, er det endt med et tab,” siger hun.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top