10 ting du IKKE skal til Byfesten
IMG_3623.jpg
Man behøver ikke at være bange for at score til byfesten, men lad være med at snave med en som du ikke vil kendes ved igen dagen efter. Foto: Arkiv
u-land Hvad er federe end Roskilde festival? Rødovre Byfest: Torsdag, fredag, lørdag og søndag. Men det er ikke fedt at være sammen med en vagt eller tisse i teltet. Læs her, hvad du skal undgå på torsdag.

Af Camilla Maria Petersen og Nathalie Mariss

I morgen bliver byfesten skudt i gang og alle unge fra Rødovre og omegn styrter til festpladsen ved Rødovre Centrum. Der er både plads til leg, hygge, druk og sjov og ballade.
Om aftenen i festteltet går det ikke stille for sig, og folk nyder, at sommeren endelig er kommet og ferien er lige om hjørnet. Nogle drikker lidt, nogle drikker meget og de fleste drikker alt for meget.
Men en ting er sikkert, når alle Rødovreborgerne er samlet til et brag af en byfest, bliver det langt fra kedeligt. Men tænk lige på disse ti gode råd, når du tager hjemmefra. Så kan det være, du husker byfesten for andet end dengang du lå og knækkede dig i busken, efter at have snavet ham med knæklysene og den grønne trøje midt over.
Her følger 10 ting der på det bestemteste frarådes til byfesten:

Annonce

1.   Pas på med at snave med en du ikke vil se igen. Han kommer lige som dig, sikkert igen både fredag og lørdag.

2. Lad være med at flirte med ekskæresten. Selvom det er byfest, er han stadigvæk en fuser.

3. Det er dumt at sige nej til en håndværker. (De kan deres kram).

4. Lad være med at være genert. Dans og spred kærlighed.

5. Det frarådes at prøve forlystelser efter indtagelse af alkohol.

6. Undgå helst at lokke en tilfældig med ud i busken. (Medmindre det er ham den høje rødhårede fra Lokal Nyt).
7. Lad være med at lade dig lokke af liderlige brunetter, for blondiner har det meget sjovere.

8. Det frarådes at tisse eller knække sig i teltet. Det vil du blive husket for.

9. Lad være med at lægge an på hvem som helst, dem med de sorte uniformer ER vagterne.

10.  Lad være med at være sammen med Rødovres nudist.

Kommentarer

1 kommentar om “10 ting du IKKE skal til Byfesten”

  1. Pia Pedersen siger:

    Hvor var vagterne i går i teltet da der skete et overfald på 2 piger???

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top