Annonce

Udligningsreform sender 13 millioner kroner til Rødovre
vestbad-boernebasin2_250510.jpg
Venstre synes godt, man kan bruge nogle af de 13 millioner kroner på Vestbad. Socialdemokraternes borgmester, Erik Nielsen mener, at pengene skal gå til nye udgifter på beskæftigelses- og det sociale område. Foto: Arkiv
penge Socialdemokraternes sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen, mener at den nye udligningsreform, der sender 13 ekstra millioner kroner til Rødovre, vil kunne bruges på ekstra hænder, til dem der har brug for det. "Men penge skal bruges til at dække ekstra udgifter på de sociale områder," vurderer borgmester Erik Nielsen.

Sophie Hæstorp Andersen glæder sig over udligningsreformen, som regeringen og Enhedslisten har indgået, da den vil give et markant løft til en række kommuner på Vestegnen, der i den grad trænger til det.
Vi har lavet en fair og solidarisk udligningsreform, der flytter penge til de fattige kommuner. Det betyder, at en kommune som Rødovre får 13 millioner kr. mere end i dag. Det er 13 millioner kr., Rødovre Kommune kan bruge til at give en ekstra hånd til dem, der virkelig har behov for det,” siger Sophie Hæstrup Andersen.
“Men helt så nemt bliver det ikke,” understreger Rødovres borgmester Erik Nielsen.
Sammen med forvaltningen leder han netop nu efter millioner af kroner i besparelser og effektiviseringer for at få næste års budget til at ende i balance.
“Vi har fået en masse ekstra udgifter på det sociale og på beskæftigelsesområdet, så der er brug for mange millioner kroner. De 13 millioner vi nu får tilført ekstra hjælper lidt, men det er ikke penge vi kan vælge at bruge på noget andet,” mener Erik Nielsen.

Men 13 millioner kroner, som kommer ekstra ind i budgettet, det må da hjælpe meget.
“Nej det hjælper lidt,” understreger Erik Nielsen.
Han kalder pengene for kærkommende og fair, fordi Rødovre har fået mange nye udgifter uden kompensation. Og er der på linje med Sophie Hæstrup Andersen, der skyder partiet Venstre i skoene, at de i mange år har svigtet Vestegnens belastede kommuner.
“Indtil nu har Venstre beskyttet de rige kommuner i Nordsjælland i stedet for at hjælpe de kommuner, der virkelig har svært ved at få pengene til at slå til. Venstre har svigtet borgene i Danmarks fattige kommuner,” siger Sophie Hæstorp Andersen.

Annonce
Kommentarer

1 kommentar om “Udligningsreform sender 13 millioner kroner til Rødovre”

  1. Morten siger:

    sålænge der er råd til at sende pensionisterne på deres årlige skovtur, eller bygge en nye smart indgang på nyager skole (nok ikke lige det første man burde ordne på den nedslidte bygning), eller gendanne det gamle Rødovre, ja så kan der ikke mangle penge i kassen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top