Annonce


Rødovre-børn til OL
dagplejedag_2012_red-10.jpg
Foto: Red.
FOTO Der kunne høres barnelatter langt væk, da dagplejerne i Rødovre i onsdags fejrede olympiade i børnehøjde på rådhusplænen.

I skyggen af rådhusets grå betonbygninger var der fest og farver, da dagplejerne i onsdags samledes til underholdning og aktiviteter for de små.
Forhindringsbane og stafetløb vidnede om, at temaet for årets dagplejedag var De Olympiske Lege. Og aktiviteterne passede dertil. Børnene kunne spille fodbold, hoppe i hoppeborg, løbe om kap, lave styrketræning eller lege på en lille forhindringsbane. På fodboldbanen var der massevis af bolde, og børnene farede rundt i alle retninger. Og hvis mor-skab måles på børnesmil, så havde børnene det i hvert fald sjovt. Der var ikke et barn, der sad stille, de løb alle rundt og legede, for der var legetøj nok til alle.
“Det betyder meget for Rødovre, at vi holder disse slags aktiviteter, da det giver dagplejerne en chance for at møde hinanden, og forældrene en mulighed for at se, hvordan deres børn har det i deres dagpleje,” siger Flemming Lunde Østergaard Hansen, der som formand for Børne- og Skoleudvalget fik æren af at tænde den olympiske flamme, der i dagens anledning bestod af farvestrålende papirstrimler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top