Annonce


Oliekrisen set fra den anden side!
chrumme-dub.jpg
Foto: Sille Olesen
chrumme Jeg har været en tur i Dubai. Det kan jeg ikke anbefale. Med temperaturer på mellem 42-48 grader, så er der bare for meget sommer. Min grænse går ved 3 underbuks-skift i døgnet.

Jeg følte mig konstant som en kvinde i en skotøjsbutik med ophørsudsalg: Våd i trussen.
Dem jeg besøgte fortalte mig at dress-koden under mit besøg var jakkesæt og slips…eller kjortel. Mit fravalg af kjortlen hjemmefra, måtte jeg dog revidere. Jeg måtte kaste lange blikke efter de andre mænd i kjortler. De smilede som regel tilbage, som kunne de læse mine tanker: “Åhh Gud, en brise om klokke-værket ville være rart”.
Jeg tænkte lidt på, at siden Pia Kjærsgaard nu nærmest er blevet arbejdsløs, så kunne jeg anbefale hende at tage til Dubai. Her taler vi om at 90 pct af befolkningen er indvandrere. For satan, hvor ville hun få travlt. Og med regler som håndsafhugning, stening og hængning i baghånden, ville hun kunne drive det vidt. Problemet er bare. at de lokale, er meget glade for indvandrerne. For ingen af de lokale arbejder selv.
I princippet vil de skide på, at regler skal være ens for alle. Her får en indfødt 3 gange så meget i løn, og når man bliver gift får man som indfødt 25.000 dollars kontant og en byggegrund af kongestyret. Er du indvandrer? Får du røv og nøgler.
Jeg var også en tur i et shoppingcenter. Det var et af de små, så bare sådan ca. 5 x Fields – + en indendørs skiløjpe. Naturligvis med ægte sne. Her stod der på døren, at man skulle være anstændigt påklædt. Ingen bare skuldre eller knæ. Og så var det strengt forbudt at holde i hånd, kysse, eller udvise overdrevne tegn på affektion.
Og det der med at spare på energien og co2 og grønne energikilder. Ja, det skider de sgu også på. Jeg talte med min arabiske ven og spurgte ham, om han ikke kunne gøre noget ved de der benzinpriser vi har i Danmark. Det mente han så ikke lige at han kunne. Heller ikke da jeg truede med, at vi ville sætte prisen op på Carlsberg Kildevæld til en tusse per flaske. Og 1200 hvis den skulle være med citrus. Han tog mig med ud på en lang tur i hans møgstore sportsvogn. Bare for at hælde lidt salt i mit sår. Så fortalte han mig så også at denne fantastiske køremaskine havde han betalt lige så meget for, som hvad vi skal betale for en godt brugt Toyota Yaris. Da han stoppede ved tanken og lod en inder komme ud af butikken for at fylde 80 liter på sportsvognen og se min arabiske betale sølle 150.- kroner for hele herligheden; da knækkede filmen for mig: “Du betalte fandme ikke bare 150.- kroner for 80 liter benzin??” – “Nej, nej. Slap nu af.  Jeg betalte kun 140. De sidste 10 kr. var drikkepenge!”
Må den olie dog for fanden snart slippe op!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top