Ny forward skriver under
RMB-AaB-QF1_52_230212_BP.jpg

Ulrich Linnet tager sig en nævekamp i den første kvartfinale mod Aalborg i 2012

Ulrich Linnet fortsætter for tyrene i en sæson yderligere. Foto: Brian Poulsen
Ishockey Den tiende forward har netop sat sin underskrift på en kontrakt for Rødovre Mighty Bulls i den kommende sæson. Ulrich Linnet fortsætter hos tyrene.

Rødovre Mighty Bulls har gang i underskrifterne her i forsommeren. Således har den tiende forward til den ny sæsons hold netop skrevet under.

Det er Herning-drengen Ulrich Linnet, som har valgt at blive på Sjælland og fortsætte i forstadsklubben i en enkelt sæson mere.

Annonce

”Det var min førsteprioritet at forsætte i Rødovre, så det er jeg rigtig glad for kunne lade sig gøre. Jeg er faldet godt til her og glæder mig til at komme i gang med den nye sæson. Mange af spillerne i truppen er blevet, så vi kan forsætte de ting, som vi er i gang med at bygge op,” siger den 21-årige wing til mightybulls.dk, der i øvrigt har fået et helt nyt look.

Arbejder hårdt i hjørnerne
Cheftræner Brad Gratton er hjemme på ophold i Canada, men det forhindrer ham ikke i at kommentere på de mange nye spillersigninger.

”Jeg er glad for, at Ulrich har forlænget med et år mere. Han er typen, der gør alt for at vinde, og han har arbejdet sig ind på holdet med sin aggressive spillestil. Han går lige mod målet, arbejder hårdt i hjørnerne og bremser ikke sine tacklinger. I det hele taget er han en wing med ben i næsen,” siger canadieren.

Ulrich Linnet spillede i den forgangne sæson i Rødovres fjerdekæde, men han håber på at få mere ansvar i den kommende sæson. Linnet gjorde dog mere end opmærksom på sine kvaliteter i sidste sæson, da han lavede mere end ét point pr. kamp for RSIK’s 1. divisionshold.

Rødovre Mighty Bulls er tæt på at have et fuldt hold til sæson 2012/2013. Klubben har nu fået underskrifter fra to målmænd, seks backs samt ti forwards.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top