Annonce

Lokal iværksætter med internationale ambitioner
mads.jpg
1stepweb, med Mads Berning i spidsen, tilbyder professionelle websider til alle og så er det lige meget om man som privatperson vil have en hjemmeside med familiealbums eller om man som lokal erhvervsdrivende vil have et flot ansigt udadtil. Foto: Presse
iværksætter Han er kun 22 år, men han har allerede prøvet mere end de fleste. I lokaler på Mose Allé driver Mads Berning webbureauet '1stepweb', der tilbyder professionelle websider til faste lave priser. Virksomheden er ny, men har allerede 14 ansatte. "Internettet er blevet en markedsplads og kunderne vil have effektive hjemmesider," siger han.

Ung mand med den rigtige idé eller ung knøs med store armbevægelser? Etiketten man sætter på 22-årige Mads Berning vil nok variere, alt efter, hvem man spørger Man kan imidlertid ikke komme uden om, at den 22-årige mand er iværksætter med stort I.
Mads Berning, er adm. direktør i webbureauet 1stepweb. Virksomheden tilbyder professionelle websider til en fast lav månedlig pris og den unge iværksætter er ikke i tvivl om, at flere og flere virksomheder nu og i fremtiden vil kigge sig om efter en professionel webløsning, når der skal sælges på nettet.
“Internettet er blevet en markedsplads og kunderne vil have effektive hjemmesider. Vi laver unikke og professionelle hjemmesider til alle og vores kunder er både den lokale murermester og mindre internationale virksomheder,” fortæller han.

Solgte slik som 10-årig
At kaste sig ud i selvstændige projekter, ligger bestemt ikke 22-årge Mads Berning fjernt. Allerede som 10-årig viste han iværksættertalent ved at købe en palle slik billigt, for derefter at sælge det på Langelandsfestivalen med fortjeneste. Og forretningstalentet blev i de efterfølgende år afprøvet på nogle online-projekter, der i marts 2011 ledte til etableringen af webbureauet Nové og som nu har affødt 1stepweb ApS. 1stepweb har investorer i ryggen og sigter efter volumen i både i et dansk og et internationalt perspektiv.
“Websider er jo ikke noget, man som sådan kan tage og føle på. Og jeg ved, at mange iværksættere og små erhvervsdrivende ude i landet ofte har svært ved at gennemskue, hvorfor de skal betale ubegribeligt mange penge for en professionel hjemmeside. Det er jo i sidste ende bare grafik og kodning, og det skal prissættes fair. 1stepwebs grundlæggende idé er, at alle skal have råd til et fedt website, og at det skal være billigere end en almindelig mobilregning,” siger Mads Berning.

Annonce
Kommentarer

2 kommentarer om “Lokal iværksætter med internationale ambitioner”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top