Annonce

Kort om sport
Kort om sport Serie-resultaterne bød på 4 sejre og 2 nederlag til Rødovre-holdene. BK Vest og Orient ligner seriøse bud på oprykkere, mens B77 ligner en nedrykker.

BK Rødovre brød lørdag den dårlige stime med 4 nederlag i træk, da bundproppen BK Victoria blev besejret på deres egen bane med 3-2. Med fire kampe tilbage er BK Rødovre hverken i ”fare” for op- eller nedrykning.

B77 skuffede onsdag, da de i pokalturneringen tabte til Serie 3-holdet Benløse. Meget bedre gik det ikke lørdag, da BSF vandt 5-0 på hjemmebane over det nedrykningstruede hold fra Valhøj Skole. Med fire kampe og 12 point tilbage at spille om, er der 11 point til den anden side af nedrykningsstregen.

Annonce

Orient hentede lørdag en sejr på 5-2 over Hvidovre IF. Kampen var vigtig, da Orient med sejren afviste Hvidovre FCs angreb på andenpladsen, der giver oprykning til Serie 2. Nu har Orient et forspring på 4 point til netop Hvidovre FC forud for de sidste 4 kampe.

BK Vest fik lørdag en 2-1-sejr over BK Friheden på hjemmebane. Dermed ligger holdet på en oprykningsgivende tredjeplads med to kampe mindre end de nærliggende hold.

Islevs ene Serie 5-hold fik igen søndag en ordentlig en på hatten, da holdet tabte til Gladsaxe-Hero med 9-0. Holdet ligger sidst i rækken med 0 point og en målscorer på 8-40 efter 6 kampe. Islevs andet Serie 5-hold hentede torsdag en sejr på 3-2 over Reerslev og har nu 9 point for 7 kampe i midten af rækken.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top