Annonce


Årets første…
294I7700.jpg
Foto: Poul Majgaard
Blog - Benzin i Blodet ... kan sikkert forstås i mere end én forstand, men i mit tilfælde tænker jeg på mit første løb !

Efter to træningsdage på Padborg Park i Sønderjylland, kun sølle 10km fra grænsen, hvor jeg endelig fik lov til at prøve den nye bil i fire sessions á 20 min. var jeg klar til året første løb, eller egentlig ikke.

Jeg har aldrig kørt langdistance løb før, og har heller aldrig delt min racerbil med andre kørere før. Ikke alene er det noget helt særligt at dele sin racer med andre, forestil dig at skulle dele hockeystøvler med en anden midt under kampen, stress.

Annonce

Vi har fast én dag om ugen hvor vi, teamet, mødes på racerværkstedet og laver på bilen og gør os klar til næste løbsweekend eller træningsdag. Ikke mindst skulle jeg øve køreskifte, ligesom man ser i bla. Le Mans, som min medkører, Anders, bestemt ikke var særlig tilfreds med. Ikke nok med jeg var langsom, så gjorde jeg det også forkert. Alt begyndelse er vist svær. Så det brugte vi to timer på for at få øvet ind en tirsdag aften også sad det da nogenlunde, ikke perfekt, men acceptabelt ville jeg regne med.


Foto: Poul Majgaard 

Det første løb, hvad nu?
Normalt er det ikke svært. Ud og køre træning om morgen, se om bilen er som den skal være. Tidskørsel kører man røven ud af bukserne også er der ellers to løb af 20min og så er den weekend ligesom overstået, i lang distance er det næsten det samme, bortset fra vi har ét løb af seks timer.

Jeg var ude i både træningen og tidskørslen. Min første opgave var at ”scrub tires”, altså at skrubbe dækkene til. Det vil sige at man kører ud og kører 2-3 omgange for at få den første overflade af dækkene væk, så du har helt frisk gummi til løbet eller tidskørsel, det er noget jeg er vant til og fik det overstået uden problemer, og vi var overraskende godt med på tiden. I tidskørslen satte vi som team pole position og skulle starte 1’er i vores klasse, og 7 generelt. Det skal siges at når man kører lang distance, eller DEC som det hedder i Danmark, er der flere forskellige biler og klasser på banen ad gangen. Vi kører i det generelle mesterskab, i Renault Clio divisionen, også i 2 liter klassen. Så vi har rigeligt at se til, med blandt andet en Ferrari, Porsche, Aston Martin og Peugeot Spider som konkurrenter, som er langt hurtigere end os, men vores hovedmål er også at vinde serien for Clio divisionen, som alle er identiske biler.

Løbet startede med Anders i bilen, så skulle min anden teamkammerat – Jackie – i bilen og så skulle jeg afslutte løbet. Uheldigvis får vi en teknisk defekt allerede 25min inde i løbet, hvor bagklappen går op, så vi skal ind i pit og ha det lavet, samtidig vælger vi at fylde tanken helt op. Desværre er det sådan at hvis man tanker i DEC er man tvunget til at holde i pitten i 3min før man må køre videre. Så allerede efter 30min var vi nede som anden sidst, hvilket jeg har det lidt uvant ved og må indrømme at jeg ikke synes det så ret lyst ud, men jeg fik at vide at jeg bare skulle koncentrere mig om mit løb, når jeg selv skulle ud, så det gjorde jeg.


Foto: Poul Majgaard 

Efter næsten 4 timer var det min tur til at komme ud og køre, og må indrømme at hvis jeg ikke var nervøs før, så var jeg det satme da jeg skulle til at sætte mig ind i bilen. Først da jeg sad i bilen, og det tydeligvis var alt for sent, blev jeg klar over hvor meget jeg egentlig var i tvivl om, med hensyn til pit og alt det som følger med, så tænkte at hvis jeg kører røven ud af bukserne og holder den på banen, så får jeg nok ikke de store problemer!

Vi lå på en 3. plads da mit stint (et stint svarer til en tankfuld benzin, red) startede og der skulle ikke gå ret lang tid før jeg fandt mig selv i in-fight med 2. pladsen i vores klasse. Så der var rigeligt at se til, men efter et pitstop fra deres side af, tog jeg dem og kørte hurtig nok til at få opbygget et godt forspring, så gik jagten ind på 1.pladsen, som skulle vise sig ikke at blive helt lige til. Jeg måtte slås med slicks – dæk uden mønster – på en regnvåd bane i perioder, og måtte også inkassere en tur ind igennem pitten og ud igen, efter jeg havde bremset for sent for ende af langsiden, så der var panik nok og lidt stress på til slut, med to safety-car perioder og det omskiftende vejr. Samtidig virkede radio’en ind til pitcrewet i min egen hjelm ikke, så havde lånt Anders’ hjelm til løbet, og formåede også at rive sugerøret til min drikkedunk af, så i en 70 graders varm bil, kørte jeg rundt i næsten to timer uden noget som helst at drikke.

Efter seks timer, kørte jeg biler over målstregen som nummer 2 i vores klasse, 1 min og cirka 30 sekunder efter de førende, som ikke er helt dårligt, set i bakspejlet med tre unødvendige pitstops.


Søren Mosebo (TV) på podiet efter sæsonens første løb. Foto: Poul Majgaard 

Jeg vil sige jeg selv var godt tilfreds med hvordan weekenden var gået, og fik en masse nye indtryk, og lært en del, for det er ikke det samme at køre i længere tid ad gangen, end de små korte sprint løb som jeg har været vant til tidligere.

Næste gang går det løs på Ring Djursland d. 2/6, hvor jeg og teamet satser på lidt mere held i posen og måske tingene kunne flaske sig for os til en sejr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top