Annonce

511 har ondt i livet
islevgaard Om et halvt år udløber Socialministeriets tilskud til Islevgaard, der hver dag får 25 henvendelser fra borgere i psykisk nød. Alligevel har Rødovre Kommune endnu ingen planer om at videreføre stedet for egne midler. En beslutning til cirka 1,5 millioner kroner om året.

“Islevgaard udgør et vigtigt sup- plement til den øvrige indsats på psykiatriområdet,” sådan siger socialudvalgsformand, Britt Jensen om det åbne værested for personer med akutte psykiske lidelser, Islevgaard.
På 18 måneder har forsøget med at have et døgnåbent hjælpested haft i gennemsnit 25 henvendelser i døgnet. Og meget tyder på, at antallet af personer som gør brug af den hjælp de kan få på Islevgaard, stiger i takt med kendskabet til stedet. Desværre lever Islevgaard på lånt tid, da Socialministeriets tilskud ophører ved årsskiftet, og kommunerne bag endnu ikke er blevet enige om en ny finansiering.
“Der er tale om en aktivitetsudvidelse, der ikke alene kan kompenseres ved faldende udgifter på andre, beslægtede områder. Det betyder derfor, at der i givet fald for Rødovre Kommunes vedkommende skal tilføres midler for ca. 1,5 mill. kr. Om dette kan løses i det kommende budgetarbejde er på nuværende tidspunkt vanskeligt for mig at vurdere,” siger Britt Jensen og tilføjer:
“Hertil kommer, at en videreførelse med kommunale midler forudsætter, at også Herlev og Glo- strup kommuner finder grundlag for at tilslutte sig en videreførelse af Islevgaard.”

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top