Annonce


Stod for presset
Håndbold RHs herretræner Henrik Daugaard kunne efter sæsonens sidste og afgørende kamp ånde lettet op velvidende, at Rødovre undgik nedrykning. Selv roser han sine spilleres evne til at håndtere presset.

Det var en Rødovre-træner med overskud, der efter RHs sejr over VSH 2002 fra Virum snakkede med Rødovre Lokal Nyt.

Daugaard om hvorfor Rødovre trak det længste strå i tæt afslutning:

Annonce

”Vi lader os ikke presse, at vi kommer bagud efter 50 minutter.”

Daugaard om hvordan Rødovre formøbler en 4-målsføring ved pausen:

”Jeg synes ikke, de gør så meget. Jeg synes, vi selv er gode til at spille dem ind i kampen. Vi scorer ikke på de chancer, vi har. Vi står dårligt i forsvaret. Vi laver alle de fejl, vi har snakket om, vi ikke skulle lave.”

Daugaard om hvorfor kampene blev så målrige:

”Vores taktiske udgangspunkt er, at vi skal løbe rigtig meget, og det gør, at det bliver målrigt. Jeg havde håbet, at Thorkild – eller forsvaret for den sags skyld – kunne have budt med mere end de bød ind med. Patrick kommer ind 2 gange og laver 2-3 rigtig vigtige redninger. Der er vi heldige.”

Daugaard om stregspilleren Jonas Rikardos indsats som bagspiller i de afgørende minutter:

”Man ved, at Rikardo smider ikke bolden væk. Han er samtidig tilpas langsomt, så når han går på kanten af dem, så river de fat i ham, så kan han godt lide at kæmpe sig igennem som en god stregspiller.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top