Annonce

Rødovres konfirmander kan købe seks Ferrarier
WEB_konfirmation-islevkirke.jpg
De kommende konfirmander får i gennemsnit gaver og penge Foto: Arkiv
konfirmation Det er en indbringende forretning at blive konfirmeret. Tal fra Nordea viser, at konfirmanderne i gennemsnit scorer penge og gaver for 28.000 kr. I Rødovre skal ca. 225 unge konfirmeres i løbet af foråret og de vil derfor tilsammen blive 6.300.000 millioner kroner rigere.

Nordea har lavet en omfattende undersøgelse af konfirmationer og den gaveregn som de traditionsrige fester ofte afføder.
Undersøgelsen viser, at der i Danmark bliver brugt 1,9 milliarder kroner på konfirmationsgaver, hvilket udgør ni procent af det samlede forbrug på gaver, hvis man ser bort fra julehandlen.
Undersøgelsen viser samtidig, at en konfirmation med 30 gæster giver en gaveregn til en værdi af ca. 28.000 kroner.

Pizza til alle
I Rødovre skal ca. 225 unge i løbet af foråret konfirmeres. Hvis de i gennemsnit modtager 28.000 kr. i gaver og kolde kontanter, så vil de inden længe være 6.300.000 millioner kroner rigere. Altså tilsammen. Hvis de nyrige unge lagde alle deres penge i en fælles pulje, ja så kunne de tilsammen købe seks røde Ferrarier, 2173 nye iPads eller bestille 126.000 pizzaer fra den lokale grillbar og betale kontant, når maden dukkede op.

Annonce
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top