Annonce


RFC tabte tredje semifinale
RFC_herrer_06_030312_BP.jpg
Foto: Arkiv
Floorball Rødovre FC tabte for første gang siden sidste års semifinaleserie, da Frederikshavn Bulldogs vandt den tredje semifinale. Fjerde semifinale spilles søndag.

Frederikshavn Bulldogs – Rødovre FC: 5-3(1-1,2-1,2-1)

0-1 Jakob Andersen(Erichsen)

Annonce

1-1 Kim Høst(Bergren)

2-1 Søren Villandsen(Jensen)

2-2 Michael Mathiessen(Eklund) PP

3-2 Alex Jensen

4-2 Mikkel Christoffersen(Jensen)

5-2 Danni Pedersen EN

RFC startede lørdag jagten på en billet til finalen. I vejen stod Frederikshavn Bulldogs, der fra kampens start lørdag tog teten i en ellers forsigtig åbning. Begge hold forsøgte at begrænse chancer imod, og det lykkedes.

”Hjemmeholdet” – kampen blev ikke afviklet i Frederikshavn, men i Ålborg – forsøgte at få skubbet bolden ned ved banden bag Rødovre-målet, for derefter at aflevere bolden tilbage og skyde. Rødovre forsøgte sig med skud fra distancen, hvorefter returbolden jagtes.

Det blev Rødovre, der først fik held med foretagendet. Jakob Andersen prøvede at aflevere på tværs af målet til Mikkel Gotfredsen, men ramte i stedet en Frederikshavn-spiller der ufrivilligt åbnede scoringen.

Et boldtab af Oscar Eklund kort efter betød, at Frederikshavns Jan Bergren og Kim Høst kunne stikke af sted 2 mod 1, og det udnyttede Kim Høst sikkert til en udligning. Dermed var status quo efter de første 20 minutter.

Anden periode blev mere chancerig, og begge hold fik spillet sig frem til muligheder fra gode positioner. Det blev dog en fejlaflevering fra Claus Nissen, der åbnede scoringen i anden periode. De fremstormende Frederikshavn-spillere var straks over bolden og kørte mod Mike Trolles mål, og efter to redninger kunne keeperen ikke holde bolden ude af nettet længere.

Frederikshavn tog i løbet af periode et par udvisninger. Det bragte naturlig momentum til Rødovre, men jyderne var dog stadig farlige på kontra, og Mike Trolle fik flere gange lejlighed til at vise reaktionsstyrke.

Men i andet powerplay gik den ikke længere, og Oscar Eklund fandt Michael Mathiessen, der kunne smide bolden ind til 2-2.

Den stilling så ud til at holde til pause, men med små 10 sekunder igen kom Bulldogs op og lagde pres på Rødovre-målet, og med 6 sekunder igen kunne Alex Jensen bringe Frederikshavnerne foran før sidste periode.

I pausen skiftede Kasper Sindt rundt i kæderne, så Carsten Bjerregaard kom op i førstekæden, mens Mikkel Gotfredsen røg ned i andenkæden. Lige lidt hjalp det dog Rødovre, da Frederikshavn efter flere flotte pasninger kunne score ved Mikkel Christoffersen, der ved bagerste stolpe bare skulle prikke bolden det sidste stykke over stregen.

Herfra satsede Rødovre mere på at få en reducering, og det gav også flere kontrachancer den anden vej. Mike Trolle og et par uskarpe Frederikshavnere holdte dog liv i kampen.

En infight mellem Danni Pedersen fra Frederikshavn og Oscar Eklund satte midt i periode sit præg, da de to stod for 3 ud af 4 udvisninger, der brød kampens rytme og sendte holdene skiftevis i overtal.

Da holdene igen fuldtallige begge to, var det med Rødovre i klar dominans, og bolden sværmede om jydernes mål, men uden at de helt chancer bød sig.

Den tidl. RFC-spiller Nicklas Bjørn tabte med få minutter igen sin stav, og da reglerne siger, at han ikke må spille uden, måtte han forlade sin markering foran mål og hente sin stav. Det udnyttede Rødovre konsekvent, og Jakob Andersen kunne fra kort afstand passere Bulldogs-keeper Anders Kjær.

I slutsekunderne tog Rødovre keeperen ud, og da Frederikshavn vandt bolden måtte Martin Erichsen tage ulovlige midler i brug for at holde bolden ude af nettet, da han løftede staven for højt for at redde bolden.

Det efterfølgende straffeslag reddede Mike Trolle flot, men hans redning blev forgæves, da Marko Krogsgaard og Oscar Eklund kiksede i et frislag ved siden af eget mål, hvilket gav Danni Pedersen muligheden for at smide bolden i det tomme net. Det gjorde han og afgjorde dermed kampen.

Fjerde semifinale spilles i morgen, søndag, kl. 12:00 og man kan, ligesom dagens kamp, se det hele på kanalsport.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top