Annonce


Reaktioner fra semifinalerne
RFC-Aarhus_floorball003_020111_BP.jpg
Floorball Rødovre Lokal Nyt har samlet reaktioner efter de to semifinaler fra Rødovre FCs træner Kasper Sindt, hattrick-helt Carsten Bjerregaard og keeper Michael Ejlerskov.

Rødovre Lokal Nyt samlede både lørdag og søndag lidt reaktioner efter semifinalerne i floorball mellem Rødovre FC og Frederikshavn Bulldogs. RFCs træner Kasper Sindt var efter lørdagens første semifinale andet end tilfreds trods sejren.

Sindt om RFCs indsats:

Annonce

”Jeg synes ikke, det ruller rigtig for os i dag. Vi kommer halvskidt ind i kampen, og de første fem minutter er halvdårlige fra os. Det er rigtig, vi kommer foran 5-0 på standartsituationer. De 5-0 går så også hen og bliver en sovepude. Vi får ikke gang i pasningerne. Vi får ikke lavet dybdeløbende.”

Sindt om hvorfor Frederikshavn ikke straffer RFC:

”Det må stå på Frederikshavns regning, om de ikke har mere at komme med.”

Sindt om tredje periode, som Frederikshavn vinder 4-2:

”Det er sundt for os, at respekten er bibeholdt. Jeg tror, vi tager dem igen i morgen.”

Grinende måltyv. Også måltyven Carsten Bjerregaard havde tid til en kommentar, efter han scorede hattrick uden at køre med i de faste kæder:

En grinende Bjerregaard om sin egen effektivitet:

”Når man ser, hvor mange mål jeg laver på den tid jeg spiller… havde jeg fået fuld tid, havde jeg nok lavet 80 mål”

Bjerregaard om sin effektivtet i powerplay:

”I dag synes jeg, de åbner meget op derude, hvor jeg står. Så er det naturlig at smide den ud til mig.”

Op i et højere gear. Søndag kom Frederikshavn med en fantastisk første periode, som de vandt 4-3. RFC kom alligevel ud som vindere af opgøret med 9-8.

Sindt om første periode:

”Jeg synes, de kommer med rigtig speed fra start af. De spiller deres chance 100%. Vi vil egentlig også gerne spille fra starten, men vi har slet ikke fat inde foran mål. De får alt for meget plads at spille på. Det gør de rigtig godt. Så er Ejlerskov prisgivet inde i målet.”

Sindt om sit keeperskift fra kamp 1 til kamp 2:

”Vi har to rigtige gode keepere. Vi har Trolle, der måske er Danmarks bedste, men vi har også Ejlerskov, som jeg vil sige er blandt Danmarks 5 bedste. Han er ikke en andenmålmand værdig.”

Sindt om det taktiske opgør:

”Vi vil gerne have den ned bag målet, og de vil rigtig gerne ’låse’ os i siderne, så vi snakker meget om, at vi skal ind bag mål og have pladsen i den anden side. Det gør vi rigtig godt fra anden periodes start. Det løsner det for os. Stadig har vi svært ved at holde midtzonen, og de får scoret 8 mål. Det er vi ikke vant til.”

Sindt om chancerne for en Rødovre-sejr på udebane:

”50/50”

Travl søndag i målet. Keeper Michael Ejlerskov fik nok at se til søndag. I tredje periode havde han flere gode redninger, der sikrede, at Rødovre kunne holde fast i 9-8-føringen til slutfløjtet.

Ejlerskov om kampen generelt:

”Det var hårdt. Vi var ikke helt oppe i gear. Og så spiller de en 2-2-1. Det er der ikke nogle på Sjælland, der gør lige så godt som dem. Det kræver en omstilling i defensiven.”

Ejlerskov om modstanderen:

”Det ville ikke gøre noget, hvis der var nogle hold på Sjælland, der kunne spille lige så godt og presse os lige så meget. Det er fint at se, at vi selvom, vi ikke kommer helt op og spille det spil, vi plejer, stadig vinder.”

Ejlerskov om en travl tredje periode:

”Jeg skyldte et par fra de første to perioder. Jeg har spillet sådan nogle kampe før, og det er vigtigt at hive sig op på de rigtige tidspunkter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top